Regeringen har siden 2023 sat anlægsrammen på skrump. Den er nemlig i gennemsnit faldet med mellem 13-17 procent pr. indbygger siden 2007 alt efter hvilken opgørelsesmetode, man anvender.

Det viser nye beregninger fra NB-Økonomi.

Mellem 2007 og 2025 har kommunerne i gennemsnit fået 3.891 kr. pr. indbygger til anlæg i de årlige anlægsrammer, som er vedtaget mellem regeringen og KL. Men i perioden 2023 og frem er det tal kun 3.337 kr. pr. indbygger. Det er en forskel på 554 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til et fald på 14,2 procent. Men andre metoder giver op til 17 procent i fald.

Kommunerne overskrider næsten årligt anlægsrammen, og mange borgmestre råber jævnligt op om, at anlægsrammen er ekstremt presset. Det er svært for dem at investere i for eksempel klimarenoveringer og klimasikring mod stormflod, fordi de ikke har tilstrækkelig med anlægsramme.

De seneste år har de tilmed måtte kæmpe med inflation, så byggerierne blev dyrere og anlægsrammen lavere, fordi regeringen ikke ville puste yderligere til inflationen.

I en rundspørge foretaget af NB-Økonomi blandt borgmestrene, viser da også, at anlæg rykker længere og længere op på ønskelisten til økonomiaftalen i takt med, at regeringen har presset anlægsrammen ned.

(Artikel fortsætter under tabel.)

17 procents fald

Hvis man ser på gennemsnittet for alle 19 år, hvor både 2007 og 2025 er med, så er faldet i gennemsnit på 14 procent.

Tager man i stedet de tre lave år fra 2023 og 2025 ud for at få et billede af, hvad gennemsnittet var før dette fald, så vokser faldet på anlæg pr. indbygger til 16,9 procent i gennemsnit.

I 2023 var faldet lavest, som dog også er lige efter, at inflationen gik amok oven på krigen i Ukraine.

Ifølge tidligere overvismand Michael Svarer, så vil der være råd til både mere service og anlæg i økonomiaftalen for 2026, hvis der er vilje til politisk prioritering.