I økonomiaftalerne 2023 til 2025 er servicerammen hævet med et milliardbeløb hvert år, mens anlægsrammen ikke har rørt sig ud af flækken.

Det er der en særlig grund til.

Når KL går ind i forhandlingsrummet i Finansministeriet med finansminister Nicolai Wammen (S), så skal de nemlig i praksis vælge mellem at få flere penge til enten servicerammen eller anlægsrammen. De kan ikke få i både den kommunale servicepose og anlægssæk, fordi Finansministeriet har en samlet finanseffekt, som en kommuneaftale skal holde sig indenfor.

Der er grundlæggende fire årsager til, at KL har valgt at prioritere service over anlæg:

1) Hvis kommunerne under ét får hævet servicerammen i økonomiaftalerne, så er de penge og den ramme i praksis varige. Det er ikke tilfældet for en hævet anlægsramme. Hvor servicerammen primært går op hvert år, så kan anlægsrammen svinge år til år. Derfor er det mere attraktivt at bede Wammen om en milliard ekstra til servicerammen frem for anlægsrammen, hvis kommunerne kun får tildelt en milliard.

Derudover kan der være en vis frygt for, at hvis man siger ja et år til at veksle service til anlæg, så snupper finansministeren beløbet næste år, det kan han ikke på samme måde, hvis han vil gøre det på service, uden at blive beskyldt for at spare på velfærd. Det skete helt konkret tilbage i årene mellem 2013 og 2015, hvor Bjarne Corydon (S) var finansminister. I 2014 vekslede man noget serviceramme, som man alligevel gik under til anlæg. Men allerede året efter i 2015, så snuppede finansministeriet noget anlæg, og der blev stort set ikke tilføjet service. Det blev derfor et varigt tab for kommunerne.

2) Siden 2018 har kommunerne i stigende grad været ekstremt presset på det specialiserede socialområde, sundhed og almenområdet som blev tyndet mere og mere ud på grund af manglende serviceramme og finansiering til de to første områder. Derfor har KL for at holde fokus været ekstremt optaget af at sikre en højere serviceramme i kommunerne, og kampen for anlægsrammen er derfor gledet i baggrunden. Derudover har regeringen i krisetider under covid af sig selv foreslået mere anlægsramme for at holde gang i økonomien.

3) Krigen i Ukraine, som startede i februar 2022, fik inflationen til at skyde i vejret, og kommunerne havde derfor en vis forståelse for, at man ikke skal puste til inflationen ved at skubbe yderligere gang i anlæg. Der har derfor ikke været trusler om bål og brand eller i den milde ende demonstrationer for at få flere penge til anlæg. Tværtimod har kommunerne også selv udskudt anlæg, fordi det pludselig blev meget dyrere at bygge.

4) Der er sanktioner på serviceregnskabet og ikke på anlægsregnskabet. Kommunerne kan i praksis - dem der har råd - hæve anlægsforbruget alt det, de vil, uden at frygte at regeringen vil straffe dem med sanktioner. Det gælder ikke for servicerammen, som er for dyr for kommunerne at overskride.

Kan blive anderledes i 2026

Noget kan dog tyde på, at der blæser nye anlægsvinde i både KL og regeringen.

Selvom kommunerne stadigvæk er optaget af det specialiserede socialområde, så er mange kommuner indstillet på, at flere penge til området kan ske via en slags trappeordning, hvor kommunerne får færre og færre ekstra penge til området de kommende år i takt med, at Tranæs' anbefalinger bliver implementeret i ny lovgivning af regeringen, så der kan komme bedre styring på økonomien på området.

Selvom der stadigvæk er krig i Ukraine, så er inflationen nu faldet til normalt niveau igen. Tidligere overvismand Michael Svarer har også tilkendegivet, at der vil være råd til både mere service og anlæg i kommunerne, hvis regeringen vælger at prioritere det. Deruover har Wammen så sent som til KØF loven en fornuftig økonomiaftale i 2026.

Lidt usædvanligt tog et parti anlægsrammen op til en spørgetime med statsminister Mette Frederiksen (S) tilbage i november. Spørgetimerne er ellers ofte fyldt med både politisk drillerier, partiernes egne kæpheste eller som minimum mere folkelige debatter, fordi de store medier og TV-stationer har det med at dække det.

Men partiformand for Konservative Mona Juul tog både klimasikring, beredskab og kommunernes anlægsloft op til debat med statsministeren.

Regeringen har endnu ikke et overblik over den samlede økonomi, og derfor heller ikke et overblik over, hvor meget der kan blive råd til at give kommunerne, men Mette Frederiksen tog positivt imod Mona Juuls emnevalg.

Sidst men ikke mindst, så skal man ikke glemme kommunalvalget i november 2025. Her vil det næppe være godt for regeringen, hvis en stormflod rammer, og enhver kandidat uden om Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne kan påpege, at det skyldes den lave anlægsramme.

Men KL står stadigvæk i det dilemma, at hvis der "kun" kommer tre milliarder kroner i alt til et løft i økonomiaftalen for 2026, så vil de næppe veksle halvdelen til anlæg.