Det vil stort set ikke øge risikoen for overophedning af økonomien udtrykt ved den såkaldte finanseffekt, hvis man hæver anlægsrammen for kommunerne med tre milliarder kroner i forbindelse med økonomiaftalen for 2026.

Det forklarer senioranalytiker Gustav Elias Dahl fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE-rådet) til NB-Økonomi. Regeringen hovedargument mod at give kommunerne en større anlægsramme har de seneste år ellers netop været hensynet til at fastholde en stram finanspolitik og dermed reducere risikoen fo økonomisk overophedning og øget inflation.

"Hvis man øger anlægsrammen med 30 milliarder, så ville det nok give en finanseffekt på et ekstra procentpoint, og det ville være en ret voldsom forøgelse af finanseffekten," siger Gustav Elias Dahl med henvisning til et tal, der også ville være urealistisk, fordi kommunernes anlægsramme i så fald skulle stige med 150 procent, da den kun ligger på omkring 20 mia. kr. i 2025.

"Hvis man øger anlægsrammen med tre milliarder, så ville det give en finanseffekt på 0,084 procent af BNP. Påvirkningen af finanseffekten afhænger derfor af, hvilket tal (30 eller tre milliarder højere anlægsramme, red.), der er tale om, om det har en stor eller en lille finanseffekten," siger han.

Man bruger finanseffekten i nationaløkonomi, når man gerne vil sige noget om, hvordan den økonomiske politik vil påvirke aktiviteten i samfundet. Sætter man ekstra gang i byggerier rundt omkring i kommunerne, så kan det i princippet være med til at overophede økonomien. Men heller ikke det frygter senioranalytikeren, hvis regeringen beslutter at øge anlægsrammen til næste år.

"Jeg kan generelt sige, at jeg ikke er specielt bekymret over risikoen for en overopredning. Det skyldes blandt andet, at en stor del af tilpasningen, når der er pres på arbejdsmarkedet i de her år, kommer fra, at vi importerer internationale arbejdskraft til Danmark, som er med til at løfte opgaven på nogle af de anlægsprojekter, vi har," siger Gustav Elias Dahl.

"Dermed har det ikke den samme ophedende effekt på økonomien, som man ellers ville kunne se, hvis der var store investeringer, der faldt fuldstændig tidsmæssigt sammen. Netop fordi, at noget af den her internationale arbejdskraft tager en stor del af tilpasningen."

Så lidt fylder den kommunale anlægsramme

Ifølge tal fra Finansministeriet i "Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028", som er en udgivelse fra august 2024, så fylder den samlede kommunale anlægsramme meget lidt af de samlede anlægsinvesteringer i Danmark.

Derfor har det generelt ikke den store effekt hverken på inflationen eller finanseffekten, hvis man øger anlægsrammen for kommunerne.

"Hvis man taler om at øge kommunernes anlægsramme, så fylder den relativt lidt af det samlede investeringstræk. Relativt store ændringer procentuelt i kommunernes anlægsramme, giver en relativt lille procentuel ændring i den samlede mængde af investeringer i det offentlige og i økonomien i det hele taget," understreger Gustav Elias Dahl.

I udgivelsen fra Finansministeriet er BNP for 2025 estimeret til 3.033 milliarder kroner. De private anlægsinvesteringer, som kaldes "faste bruttoinvesteringer" er i prognosen fastlagt til 21,4 procent, og de offentlige investeringer til 3,5 procent.

Private investeringer svarer derfor til ca. 649 mia. kr. og samlede offentlige investeringer til ca. 106 mia. kr., i alt 755 mia. kr.

De kommunale anlægsrammer fylder kun 20 mia. kr., hvilket svarer til 2,65 procent af de samlede anlægsinvesteringer. En hævning af rammen til 23 mia. kr., hvor de samlede investeringer ville øges til 758 mia. kr., ville dermed øge de kommunale investeringer til 3,03 procent af de samlede investeringer.