Indenrigs- og sundhedsminiser Sophie Løhde (V) har sendt lovforslag om afskaffelse af muligheden for selvbudgettering i høring.

Indenrigs- og sundhedsminiser Sophie Løhde (V) har sendt lovforslag om afskaffelse af muligheden for selvbudgettering i høring. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Sådan ser lovforslaget om afskaffelse af selvbudgettering ud

Ved regeringens udmelding onsdag i sidste uge om afskaffelse af muligheden for selvbudgettering blev lovforslaget samtidig sendt i høring. Eneste høringspart er Kommunernes Landsforening.

Udgivet: 11/11/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt lovforslag om afskaffelse af muligheden for selvbudgettering i høring og forventer at fremsætte forslaget i sidste halvdel af november. Kommunernes Landsforening er eneste høringspart, de fik tre dage til at svare og skal svare senest i dag d. 11. november.

Ministeriet beskriver formålet således:

"Formålet med lovforslaget er at genetablere stabilitet i og forudsigeligheden om kommunernes økonomiske forudsætninger ved at afskaffe muligheden for selvbudgettering med eget skøn for udskrivningsgrundlaget med virkning fra næste budgetlægning. I forlængelse heraf foreslås det, at der ekstraordinært gives mulighed for, at de kommuner, der har valgt statsgaranti for 2024, kan ændre deres valg til selvbudgettering. Herudover lægges der op til, at Fanø Kommune omfattes af ordningen med tilskud til ø-kommuner uden brofast forbindelse."

Den centrale tekst i § 7 stk. 1. ændres til:

"Kommunalbestyrelsen skal budgettere med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat, jf. dog 2. pkt. Kommunalbestyrelsen kan frem til og med for kalenderåret 2025 vælge at budgettere enten med dens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivnings grundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat."

Hastelovforslaget har givet stor utilfreds i KL, fordi konsekvenserne af, at kommunerne ikke længere kan vælge selvbudgettering ikke er fuldt ud analyseret, inden loven hastes igennem. Det kan man læse mere om i nedenstående artikel.

Fik du læst?

Magtudredning: Ærgerligt at høringsfrister ikke respekteres

Efter § 7 indsættes § 7a om muligheden for at vælge om i 2024:

"Stk. 1. Kommuner, der for kalenderåret 2024 har valgt at budgettere med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1, kan for kalenderåret 2024 ekstraordinært vælge at ændre valget til at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Stk. 2. Kommuner, der efter stk. 1 ekstraordinært vælger at ændre valget til at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2024, skal give endelig meddelelse herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet [den 20. december 2024]."

Kommuner, der vælger om, vil altså først blive reguleret i 2027 og får i sagens natur ikke noget udbetalt i 2024, idet budgettet for 2024 på alle andre parametre er uændret.

Det fremgår af bemærkningerne, at:

"Den foreslåede ændring ændrer ikke ved kommunernes valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2025, der allerede er truffet."

Den sidste del er interessant, fordi to kommuner - Læsø og Samsø - som de eneste har valgt statsgarantien i 2025, hvilket betyder, at de potentielt set står til en kæmpe regning til næste år, hvis det går som i 2024.

Sidst opdateret: 11/11/2024 - 11:59

Temaer: Selvbudgettering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]