Lovgivningsprocessen går hurtigere og hurtigere, og høringsfrister risikerer i den forbindelse at blive kortere og kortere. Det så vi senest i sidste uge, hvor KL fik en høringsfrist på tre dage til at kommentere på SVM-regeringens beslutning om at skrotte muligheden for selvbudgettering fra budget 2026.

Høringer er et magtværktøj, som både organisationer og partier uden om regeringen kan bruge. Det værktøj bliver indskrænket, hvis man ikke respekterer fristerne. Det er ærgerligt, siger professor, der holdt oplæg i Folketinget til en konference arrangeret af Magtudredning 2.0.

"Høringer er én af de helt centrale måder at involvere andre aktører og oplyse debatten. Høringer kommer ind, inden lovforslaget bliver fremsat, og det, jeg hører fra politikerne, er faktisk, at de bruger høringssvar, når de forbereder sig. Hvis der er én ting, der sker i udvalgene, så er det, at de får både høringssvar og ministeriernes svar på de svar. På den måde oplyser de folketingspolitikerne godt," siger professor Helene Helboe Pedersen fra Aarhus Universitet, der forsker i politisk repræsentation hos blandt andet politikere og interesseorganisationer. 

"Høringer er et centralt værktøj til at få inddraget aktørerne, derfor er det så ærgerligt, når vi ikke respekterer høringsfristerne i lovgivningsprocessen."

Magtudredningen beskæftiger sig blandt andet med, at magten rykker sig længere og længere væk fra Folketinget og over i ministerierne i lukkede forhandlinger. Det er relevant for kommunerne, fordi det også bliver mere uigennemsigtigt, hvilken indflydelse kommunerne har på den førte politik. Her understreger administrerende direktør i KL, Kristian Vendelbo, at høringssvar ikke er et stort magtværktøj, og at den korte høringsfrist er noget, de sagtens kan håndtere. Han er mere bekymret for, at hastelovgivning giver uigennemtænkte beslutninger.

Kristian Vendelbo nævner i et interview med NB-Økonomi, at lovforslaget om at fjerne muligheden for selvbudgettering i 2026, som KL har fået tre dage til at komme med et høringssvar på, er et stort problem.

"Der er fuldstændig et fravær af analyser og konsekvensberegninger. Normalt ville man sætte nogen til at analysere på den tanke, men man skrider lige ud i det med en ultrakort høringsfrist. Man leder også lidt forgæves efter analyserne i lovbemærkningerne. Det er klart, det synes jeg er helt uforståeligt," siger Vendelbo, der selv har en fortid som departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Regeringen sniger stor omlægning med i lov

Hos KL har man en forståelse for, at SVM-regeringen ønsker at redde de 16 kommuner, der har valgt statsgarantien i budget 2024. Der er også en forståelse for, at det haster at hjælpe Fanø, som er blevet klemt på finansieringen. Men det er ikke nødvendigt at haste resten igennem.

"Det er fuldt ud forståeligt, at den del med de 16 kommuner skal gå hurtigt. Det tror jeg, at alle kan forstå - også den del med Fanø. Men man sniger en kæmpestor omlægning ind med den obligatoriske statsgaranti, og det er virkelig svært at se, at man kan legitimere hastelovgivning på den måde ved den sag," siger Vendelbo i sin kritik af hasteloven, der forventes at blive 1. behandlet i Folketinget den 26. november.

"Først og fremmest er problemet, at man lægger op til at gennemføre lovgivning, uden overhovedet at stå på et beslutningsgrundlag, som er nogenlunde transparent. Nu er det bestemt, at der skal være et Finansieringsudvalg, der skal regne på udligning og konsekvenserne af det. Det havde været helt logisk at bede dem om at analysere på det her forslag, så man vidste hvad fordelingsvirkningerne ville være på det her forslag," foreslår Kristian Vendelbo og tilføjer:

"Vi kan godt nå et høringssvar. Men det handler mere om, hvad det er, Folketinget beslutter. Der er jo ingen gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget."