Gode odds i selvbudgetteringslotteriet de seneste år
Der ville have været gode chancer for gevinst, hvis man havde deltaget i selvbudgetteringslotteriet de sidste tre år, men de tabende kommuner ville have tabt meget. Og 19 kommuner ville have mistet penge alle tre år.
Udgivet: 30/09/2024
Igen i år tegner der til at blive et stort flertal af kommuner, der vælger selvbudgettering. Set i bakspejlet er der da også gode muligheder for at få gevinst på den beslutning.
I gennemsnit er det nemlig over halvdelen af kommunerne, der hvert år de sidste tre år ville have vundet på at vælge selvbudgettering. Set over alle tre år ville 57 kommuner være endt med overskud på selvbudgettering.
Til gengæld er der så 41 kommuner, der ville have mistet penge. Syv af dem ville have tabt mere end 1.000 kr. pr. indbygger i alt, selvom de havde valgt selvbudgettering alle tre år og altså gjort, hvad de kunne for at minimere risikoen for tab.
Det viser beregninger fra it-konsulenthuset Dataproces.
Konsekvensen ved, at mange kommuner selvbudgetterer, er altså en massiv omfordeling fra kommuner i tilbagegang til vækstkommuner. I de år, hvor det kun er få kommuner, der selvbudgetterer, vil det være forholdsvis begrænsede beløb, der tages fra kommuner med statsgaranti, men i 2024 og - som det tegner - igen i 2025 kan det blive store beløb.
I kortet herunder kan du se konsekvenserne i din kommune, hvis alle havde selvbudgetteret i årene 2022-24.
Artiklen fortsætter under kortet.
Tab både i yderkommuner og i Nordsjælland
Det er særligt yderkommuner, men også nordsjællandske kommuner, der ville have tabt store beløb. Udfordringen for de kommuner, der står til tab, vil være, at de ikke selv er herrer over, hvor store tab de vil realisere, fordi det først og fremmest er en konsekvens af de andre kommuners beslutning.
Så længe det kun er få kommuner, der selvbudgetterer, vil et tab være begrænset, men når først mange kommuner vælger selvbudgettering, kommer beslutningen til at dreje sig om at minimere tabet.
Det er udviklingen i kommunens skattegrundlag i forhold til landsgennemsnittet, der afgør, om der bliver fyldt i kommunekassen eller ej. Når væksten ligger højere, vil gevinsten nemlig være større end den modregning, der sker i bloktilskuddet, som svarer til den landsgennemsnitlige vækst. Modsat vil kommuner med en vækst under landsgennemsnittet miste mere på bloktilskuddet, end de vil få ind i skatteindtægter.
I kortene herunder kan du se de enkelte år.
Sidst opdateret: 30/09/2024 - 09:56
Temaer: Selvbudgettering










































