Til et borgmestermøde i KL i sidste uge kom det frem, at kommunerne næsten er i mål med service- og anlægsrammerne i budgetlægningen for 2025.

Servicerammen går 400-500 mio. kr. under rammen, og anlægsrammen går 800-900 mio. kr. over. Der er derfor tilsammen en difference på omkring 400 mio. kr.

Kommunerne må ikke gå over hverken den ene eller den anden ramme i budgettet. De seneste år har det især været svært for kommunerne at holde sig under servicerammen i budgetlægningen. Men i år er det særligt anlægsrammen, der er svær at holde nede. Tidligere i budgetlægningen var den dog helt oppe på en overskridelse på omkring to mia. kr., og nu er den mere end halveret. Men der er stadigvæk et lille stykke vej endnu.

Som udgangspunkt er service- og anlægsramme helt adskilt. Men der er nogle gråzoner, som kommunerne benytter sig af, hvis de vil have mindre anlæg og mere service eller omvendt. Det vil sige flytte beløb fra én ramme til en anden.

Det kan dreje sig om eksempelvis vedligeholdelse og renovering, som man kan argumentere for både kan være drift og anlæg. Hvis renoveringen er så omfattende, at den reelt løfter en bygnings værdi, så vil det blive betragtet som anlæg. Drejer det sig omvendt om en mindre renovering i forbindelse med den almindelige drift, kan man argumentere for, at man kan kontere den på service som vedligehold.

De mere rene muligheder er at udskyde anlæg eller helt at droppe projekter, man gerne ville have sat i søen.

Ingen borgmesterslagsmål

Slagsmål om anlægs- og servicerammen kan godt få bølgerne til at gå højt kommunerne i mellem.

Vækstkommunerne mener, at netop de har ret til anlæg, fordi de skal bygge nye plejehjem, børnehaver og skoler, fordi der kommer så mange tilflyttere til kommunen.

Omvendt argumenterer kommuner, hvor der er mange fraflyttere, for, at der er behov for at tilpasse og rive bygninger ned, da de ellers vil stå og forfalde og skræmme nye potentielle tilflyttere væk.

Tilbage til budgetlægningen for 2022 endte det med, at alle kommuner skulle spare 0,4 procent på budgettet, fordi kommunerne ikke kunne blive enige om at få nedbragt en stor nok andel af både anlæg og service. Det gjorde flere borgmestre rasende, fordi nogle måske have meldt ind på eller under rammen, og de derfor mente, at det var kommuner, som gik over rammen, som måtte nedbringe deres rammer.

Der måles nemlig på den samlede ramme for alle kommuner og ikke på den enkelte kommune. Kommunerne kan i princippet derfor godt blive enige om, at nogle går op og andre går ned, blot må de 98 kommuner ikke samlet set gå over rammerne, så får de nemlig en sanktion.

Det tegner dog ikke til drama - ifølge NB-Økonomis kilder - i forbindelse med budget 2025. Tværtimod føler de fleste, vi har talt med, at det nok skal lande sådan, at anlægsrammen nedbringes.