Det socioøkonomiske indeks' rolle i fordelingen af finansiering mellem kommunerne er at opfange strukturelle forskelle, som ikke afspejles i indbyggernes aldersfordeling, og som har betydning for udgifterne til at drive en kommune.

Det socioøkonomiske indeks består af en række kriterier (se boksen nederst), som afspejler borgernes socioøkonomiske status, for eksempel uddannelsesniveau og handicap, eller grundvilkår i kommunen, for eksempel befolkningstæthed og boligbestand.

En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra både befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det demografiske og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen med henholdsvis 67 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 33 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Kommunens beregnede udgiftsbehov anvendes herefter i forbindelse med udligningen mellem kommunerne.

Afhængigt af, om kommunens indeks samlet set ligger bedre eller dårligere end den gennemsnitlige kommune, vil det socioøkonomiske indeks altså betyde, at kommunen skal henholdsvis bidrage til eller vil modtage finansiering via udligningen.