Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Forstå på 2 min: Det socioøkonomiske indeks

Rundt regnet en tredjedel af kommunernes økonomi er hægtet op på den socioøkonomiske struktur i den enkelte kommune, defineret ved det socioøkonomiske indeks. Læs mere om det socioøkonomiske indeks her.

Udgivet: 30/06/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Det socioøkonomiske indeks' rolle i fordelingen af finansiering mellem kommunerne er at opfange strukturelle forskelle, som ikke afspejles i indbyggernes aldersfordeling, og som har betydning for udgifterne til at drive en kommune.

Det socioøkonomiske indeks består af en række kriterier (se boksen nederst), som afspejler borgernes socioøkonomiske status, for eksempel uddannelsesniveau og handicap, eller grundvilkår i kommunen, for eksempel befolkningstæthed og boligbestand.

En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra både befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det demografiske og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen med henholdsvis 67 pct. til kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov og 33 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Kommunens beregnede udgiftsbehov anvendes herefter i forbindelse med udligningen mellem kommunerne.

Afhængigt af, om kommunens indeks samlet set ligger bedre eller dårligere end den gennemsnitlige kommune, vil det socioøkonomiske indeks altså betyde, at kommunen skal henholdsvis bidrage til eller vil modtage finansiering via udligningen.

Fakta

Kriterier, som udgør det socioøkonomiske indeks (vægt i parentes)

  • 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct. (19 pct.)

  • 25-49-årige uden erhvervsuddannelse (13 pct.)

  • Antal billige boliger samt familier i visse boliger i yderområder og beboede sommerhuse (6 pct.)

  • Psykiatriske patienter (2 pct.)

  • Almene familieboliger (12 pct.)

  • Børn i familier, hvor forsørgerne har kort uddannelse (9 pct.)

  • Enlige på 65 år og derover (3 pct.)

  • Personer med lav indkomst i tre ud af fire år (5 pct.)

  • Antal personer med handicap (4 pct.)

  • Antal indvandrere og efterkommere (6 pct.)

  • 20-59 årige med færdigheder på grundniveau (4 pct.)

  • Børn af enlige forsørgere (2 pct.)

  • Børn, som har flyttet kommune mindst tre gange (3 pct.)

  • Afstand til nærmeste 500 arbejdspladser (2 pct.)

  • Regional ledighed for forsikrede ledige (2 pct.)

  • 45-64-årige med begrænset erhvervserfaring (5 pct.)

  • Befolkningstæthed (1 pct.)

  • Lav middellevetid (2 pct.)

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sidst opdateret: 27/06/2025 - 13:35

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]