Den stadigt stigende beskæftigelse samtidig med et mindre pres på arbejdsmarkedet peger på, at der er et større økonomisk råderum, end Finansministeriet tidligere har regnet sig frem til. Råderummet er bagtæppet for de økonomiske forhandlinger i de kommende måneder mellem regeringen på den ene side og kommuner og regioner på den anden. Og et større økonomisk råderum giver mulighed for at øge de offentlige udgifter mere end tidligere vurderet.

De økonomiske nøgletal

I februar måned steg beskæftigelsen igen - med 5.300 lønmodtagere i forhold til januar 2024. Beskæftigelsen er nu oppe på 3.014.700 i sæsonkorrigerede tal. I forhold til et år tidligere er beskæftigelsen nu 34.200 højere, viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsen er steget i 11 ud af 12 måneder.

Forventningen fra forskellige prognosemagere har ellers været, at beskæftigelsen ikke kunne fortsætte sin stigning, fordi mangel på kvalificeret arbejdskraft ville sætte en stopper for virksomhedernes vækst. Manglen på arbejdskraft har imidlertid været faldende fra starten af 2022 inden for industri, service og til dels bygge og anlæg, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Det indikerer, at arbejdsmarkedet er mindre presset nu end i 2022.

Nedenstående figur viser andelen af virksomheder, der angiver at mangle arbejdskraft i brancherne service, industri samt bygge og anlæg.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vurderer i en nylig analyse, at den strukturelle beskæftigelse på baggrund disse nøgletal - altså højere beskæftigelse og mindre mangel på arbejdskraft - kan opjusteres med 30.000, hvilket ifølge tænketanken øger det økonomiske råderum med godt otte mia. kr.

Det større råderum skyldes grundlæggende, at den højere beskæftigelse betyder lavere ledighed og dermed færre på dagpenge. Samtidig giver den højere beskæftigelse også større skatteindtægter. Det vil sige færre udgifter og flere indtægter i statskassen. Og når beskæftigelsesniveauet følges op af en stigning i den strukturelle beskæftigelse, kan det indregnes i det økonomiske råderum.

Det aftagende kapacitetspres på arbejdsmarkedet betyder endda, at det finanspolitiske argument om ikke at puste til inflationen, som Benny Engelbrecht fremfører i Information, mister noget af sin vægt.

Hvad betyder det for midtvejsreguleringen?

I midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi spiller en række overførsler ud over dagpengene samt pl-reguleringen også ind i regnestykket.

Udviklingen i de forskellige typer af overførsler tyder indtil videre på, at de kommer til stort set at opveje hinanden. På trods af lavere ledighed end i Økonomiministeriets prognose fra maj 2023 (Økonomisk Redegørelse), forventes kommunernes samlede udgifter til indkomstoverførsler nemlig at ligge en smule over skønnet fra maj. Det skyldes et højere niveau for antallet af førtidspensionister og sygedagpengemodtagere end ventet.

I forhold til pris- og lønreguleringen trækker den faldende inflation i retning af en negativ regulering, mens det endnu er uvist, hvordan lønudviklingen lander efter de netop vedtagne overenskomster og især udmøntningen af den særlige pulje til et l'nløfte til uvalgte grupper af offentligt ansatte..

Det kan du læse mere om i nedenstående artikler: