På trods af lavere arbejdsløshed end i Økonomiministeriets prognose fra maj 2023 (Økonomisk Redegørelse), forventes kommunernes samlede udgifter til indkomstoverførsler at ligge en smule over skønnet fra maj. Det skyldes et højere niveau for antallet af førtidspensionister og sygedagpengemodtagere end ventet.

Dermed er der foreløbig ikke udsigt til, at midtvejsreguleringen vil indebære en stor stramning af kommunernes økonomiske rammer.

Udgifterne til overførselsindkomster indgår i forbindelse med midtvejsreguleringen til sommer, og derudover vil der blive korrigeret for ændrede inflationsforventninger og DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip), dvs. ændring i love og regler, der påvirker kommunerne.

Inflationen har været aftagende gennem 2023 og blev nedjusteret i december-redegørelsen til 2,8 procent - 0,2 procent lavere end i maj. Det vil isoleret set betyde en negativ regulering på 100-150 mio. kr. Med den seneste udvikling i priserne kan inflationen dog ende med at blive lavere endnu.

Lavere ledighed

Den lavere ledighed fremgår af Økonomisk Redegørelse, december 2023, og de nyeste tal offentliggjort af Damarks Statistik i starten af januar bekræfter tendensen.

Ledigheden er altså steget væsentligt mindre, end de fleste regnede med i forsommeren 2023. Dermed er antallet af personer på dagpenge og kontanthjælp her i starten af 2024 også på et lavere niveau end forudsat ved økonomiaftalen. Et lavere ledighedsniveau vil som udgangspunkt betyde, at kommunerne skal aflevere penge ved midtvejsreguleringen til sommer.

Det skyldes, at kommunernes finansiering reguleres efter, hvor store udgifter til overførsler, der ventes i kommunerne. Baseret på december-redegørelsen og de seneste tal for antal dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere handler det om omkring 3 mia. kr. i lavere udgifter til dagpenge og kontanthjælp i 2024.

Tidlig tilbagetrækning

Samtidig med, at ledigheden er steget i et noget lavere tempo end forventet, er antallet af især førtidspensionister vokset. Væksten i antallet af seniorpensionister ligger også lidt højere end forudsagt.

I december-redegørelsen justerede Økonomiministeriet forventningen, så der samlet for de to grupper ventes et niveau i 2024, der er 8.000 fuldtidspersoner højere, end forventningen var i maj. De seneste tal bekræfter, at der må ventes et højere niveau.

Det betyder, at udgifterne til førtids- og seniorpension kan komme til at ligge op imod to mia. kr. højere end ventet i Økonomisk Redegørelse fra maj 2023. Det vil isoleret set betyde en positiv regulering af kommunernes økonomi og altså delvist opveje den reduktion, der følger af ledighedsudviklingen.

Sygedagpenge

Det sidste større område, hvor udviklingen ser ud til at adskille sig væsentligt fra prognosen i maj, er sygedagpenge. Her øges prognosen med 6.000 personer på sygedagpenge fra maj- til december-redegørelsen, således at antallet kun falder med 6.000 i stedet for 12.000. Igen bekræfter de seneste tal, at antallet af personer på sygedagpenge ikke falder så hurtigt som forudsat ved økonomiaftalen.

Forskellen svarer til omkring en mia. kr.

Midtvejsreguleringen

Nettoresultatet peger altså i retning af en mindre negativ regulering afhængig af prisudviklingen i tiden frem mod økonomiaftalen.

Der er tradition for, at KL forhandler sig frem til, at mindre beløb ikke skal afregnes

Derfor er det umuligt på nuværende tidspunkt at sige præcis, hvor stor midtvejsreguleringen bliver. Desuden baseres midtvejsreguleringen på Økonomisk Redegørelse til maj, og dermed vil de endelige tal afhænge af udviklingen i de kommende måneder.

Endeligt er der en tradition for, at der slet ikke opkræves eller udbetales midtvejsregulering, hvis beløbet kun er nogle få hundrede millioner.