Når kommunerne lægger deres budgetter, så står de med et afgørende valg:

Vil de vælge det sikre og godtage det statsgaranterede folketal og det beskatningsgrundlag, som Indenrigsministeriet melder ud i slutningen af juni?

Eller er de klar til at tage risikoen og budgettere med deres egne forventninger i en tro på, at de gøre det bedre end statsgarantien?

Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi otte kommuner står til at kunne score en gevinst på 550 mio. kr. i 2023, fordi de valgte at selvbudgettere.

Kommunerne kan afhængig af størrelse få en gevinst eller et tab på et trecifret millionbeløb ved at selvbudgettere.

De to afgørende størrelser er folketallet og beskatningsgrundlaget pr. indbygger.

Men for begge tal gælder, at det ikke alene er kommunens eget folketal og beskatningsgrundlag som er vigtigt, men også udviklingen i hele landet.

Beregningen af tab og gevinst på folketallet er relativt kompliceret, og derfor bruger en del kommuner et særligt prognoseværktøj fra Dataproces til at vurdere muligheden for gevinst og tab.

Her er de to vigtigste tal

Som du kan se i nedenstående eksempler fra Brøndby Kommune, så er de to vigtige tal udviklingen i kommunens eget folketal i forhold til statsgarantien og udviklingen i hele landets beskatningsgrundlag.

Årsagen til at det er kommunens eget befolkningstal, som er det vigtigste, er dels at en ændring i hele landets folketal kun påvirker bloktilskuddet marginalt, og dels statsgarantiens skøn for det samlede folketal stort set altid rammer meget godt. Modsat påvirker en ændring i kommunens eget folketal deres indtægt fra bloktilskuddet markant, fordi den tildeles ud fra antal borgere i kommunen. Kommunernes eget folketal kan nemlig afvige relativt meget fra skønnet i statsgarantien.

I nedenstående graf kan man se, at 500 ekstra borgere i Brøndby Kommune ville give kommunen en ekstra indtægt på cirka 20 millioner kroner [Beregning: Feltet nederst i den midterste søjle 3.138.085.008 (angiver samlede indtægt fra tilskud og udligning ved selvbudgettering med 500 ekstra indbyggere i forhold til statsgarantien og uændret udskrivningsgrundlag på landsplan) fratrukket feltet i midten af krydset 3.117.891.114 (angiver tilskud og udligning ved statsgarantien.]

For udskrivningsgrundlaget er det lige modsat, fordi det her ikke er kommunens egne tal. Kommunerne mister mellem 75 og 95 procent af gevinsten ved et større udskrivningsgrundlag i kommunen, og derfor batter det meget lidt, mens en ændring af udskrivningsgrundlaget i hele Danmark får en stor effekt.

Eksempelvis vil en ændring i udskrivningsgrundlaget på landsplan på plus 2,5 procent give Brøndby godt 41 millioner kroner. [Feltet helt til højre i midterbåndet 3.158.104.057 (angiver samlede indtægt fra tilskud og udligning ved udskrivningsgrundlag for hele landet 2,5 procent over statsgarantien) fratrukket feltet i midten af krydset 3.117.891.114 (angiver tilskud og udligning ved selvbudgettering med uændret folketal og skattegrundlag.]

Derfor er det kommuner med stor folketalsvækst, som selvbudgetterer

Når mange i den kommunale verden kalder selvbudgettering for gambling, så er det fordi, at det er stort set umuligt at forudsige om, det vigtigste tal - udskrivningsgrundlaget på landsplan - vil blive større end forudsætningen i statsgarantien. Populært sagt skal kommunens egne folk tro på, at de er bedre til at forudsige økonomien end økonomerne i Finansministeriet.

Til gengæld vil kommunens folk ofte have bedre forudsætninger for at vurdere udviklingen i folketallet. Det skyldes dels, at kommunen kan foretage vurderingen helt frem til 15. oktober - altså blot to og en halv måned før opgørelsen af det folketal primo budgetåret, som tæller ved tilskud og udligning, dels at kommunen har førstehåndsviden om eks. færdiggørelse og indflytning i nye boligbyggerier.

Den kloge analyse ved selvbudgettering er derfor, at kommunen tager udgangspunkt i udviklingen i eget folketal. Ser det ud til at stige med eks. 500 mere end forudsat i statsgarantien, så kan man beregne, hvor stor en negativ afvigelse der kan være udskrivningsgrundlaget på landsplan, før kommunen vil tabe penge på at selvbudgettere.

På den måde kan kommuner med større befolkningsvækst end antaget i befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik populært sagt få en lotteriseddel, hvor chancen for gevinst er betydeligt bedre end ved at kaste plat eller krone.

Forklaringen er den simple, at kommunen har en relativ sikker fornemmelse af folketallet. Dermed skal kommunen eks. blot gamble på, om Finansministeriet har skudt mere end to procent galt på beskatningsgrundlaget.

En analyse i NB-Økonomi har vist, at Finansministeriet ikke overraskende set over tid rammer meget tæt på det korrekte udskrivningsgrundlag på landsplan, men at der kan være store afvigelser i de enkelte år.

Derfor skal en kommunalbestyrelse altid vide, at selvom oddsene kan være rigtig gode ved selvbudgettering, så er der en ikke ubetydelig risiko for tab, hvis der kommer store kriser som for eksempel Finanskrisen.

Så lidt effekt har vækst i kommunens eget udskrivningsgrundlag

Som du kan se i nedenstående graf, så vil en vækst i udskrivningsgrundlaget i Brøndby Kommune på 2,5 procent - svarende til knap 5.000 kroner pr. indbygger kun give en gevinst på cirka 8,5 mio. kr.

Det skyldes, at kommunen taber 75 procent af ekstragevinsten på det højere udskrivningsgrundlag i kommunal udligning.

For de 34 kommuner med et beskatningsgrundlag under 90 procent af landsgennemsnittet vil kommunen tabe 95 procent af gevinsten i udligning, og for de 8 kommuner med et beskatningsgrundlag over 125 vil tabe 93 procent af gevinsten.

I grafen nedenfor kan du se, at Brøndby kan vinde 2,5 millioner, hvis folketallet falder med 10.000 borgere på landsplan, mens det vil det vil koste Brøndby 1,8 mio. kr., hvis det stiger med 10.000 borgere.