Da partierne bag boligskattereformen i maj 2017 præsenterede den store aftale, gav de et klart løfte til danskerne om, at kommunerne i fremtiden ville opkræve præcis det samme beløb i grundskyld med de nye regler, som under de gamle regler. Samtidig garanterede man, at ingen kommuner ville lide tab på den nye boligskattereform.

Men nu afslører nye tal fra Skatteministeriet, at borgerne i 84 kommuner har fået en utilsigtet forhøjelse af grundskylden på i alt 2.258 millioner kroner, mens borgerne i 14 kommuner har fået en utilsigtet skattelettelse på 438 millioner kroner. Det betyder dermed også, at 14 kommuner stik imod løfterne lider tab på reformen.

Årsagen er meget enkelt, at Folketinget i maj måned i år vedtog de nye grundskyldspromiller på baggrund af en prognose, som siden har vist sig at være helt skæv. NB-Økonomi har på baggrund af et svar, som Skatteministeriet i dag har givet Folketinget, og en aktindsigt hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregnet de præcise effekter af det fejlagtige grundlag for fastsættelsen af de nye grundskyldspromiller.

Ud over at partierne bag boligskattereformen har svigtet deres løfter til boligejerne, så har den skæve prognose også betydet, at eksempelvis Københavns Kommune helt uden en demokratisk debat i borgerrepræsentationen er blevet påtvunget en skattelettelse til boligejerne på 189,4 millioner kroner, hvilket er betydeligt mere end den skattelettelse på cirka 135 millioner kroner, som indgik i budgetforliget for hovedstaden, og som udløste omfattende politisk debat.

Sådan opstod de store skatteændringer ved en fejl

Da politikerne i 2017 blev enige om de nye boligskatteregler, garanterede man, at de nye grundskyldspromiller ville blive fastsat, "så hver enkelt kommune [...] vil have samme provenu fra grundskylden som under gældende regler.

Logikken var den enkle, at når man havde de endelige vurderinger, så ville man regne baglæns og fastsætte de enkelte kommuners grundskyldspromille, så provenuet ville være præcis det samme som under de gamle regler.

Men det var inden en lang række problemer forsinkede de nye vurderinger. Derfor blev Folketinget i maj måned nødt til at vedtage de nye vurderinger på baggrund af en prognose fra Skatteministeriet af de fremtidige vurderinger.

Det skulle hurtigt vise sig at blive fatalt i forhold til de klare løfter til boligejerne og kommunerne.

Allerede i august stod det klart, at der var kæmpestore fejl i den prognose, som Skatteministeriet har brugt til at fastsætte de nye grundskyldspromiller, som Folketinget så vedtog.

NB-Økonomi har via aktindsigter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt oplysninger fra et svar til Folketingets Skatteudvalg genberegnet grundskyldpromillerne. Og den udregning viser, at partierne bag boligskattereformen i 84 kommuner har svigtet løftet til boligejerne, som samlet kommer til at betale 2.258 millioner kroner ekstra i grundskyld, mens man har svigtet løfterne til 14 kommuner om, at de ikke ville tabe penge på omlægningen. Helt præcist mister de 14 kommuner samlet 438 millioner kroner.

Det fremgik ellers klart af boligskatteaftalen, at hvis nogen kommuner tabte penge, så ville de "blive kompenseret fuldt ud af staten". Men foreløbigt har regeringen afvist at kompensere nogle af de 14 kommuner.

Du kan se tallene for de enkelte kommuner på landkortet herunder, ligesom du kan få adgang til Excel-arket bag beregningen på NB-Data.

(artiklen fortsætter under grafikken).

Stigninger og fald i grundskyldspromillen

De største stigninger i grundskyldspromillen (målt i forhold til det politikerne lovede boligejerne) kommer i en række yderkommuner som Lolland, Ringkøbing-Skjern, Morsø og Fanø. Her er de utilsigtede stigninger i grundskylden på tre promillepoint eller mere.

Modsat kommer de største fald i grundskyldspromillen (målt i forhold til det politikerne lovede boligejerne) i bykommuner som Albertslund, Frederiksberg, København, Køge, Næstved og Odense. Her er de utilsigtede fald i grundskyldspromillerne på 0,2-0,5 promillepoint.

Selvom boligejerne i bykommunerne ofte vil opleve en markant mindre promillestigning end stigningerne i yderkommunerne, så er grundværdierne meget større i byerne, og dermed bliver det stadig til solide skattelettelser i kroner.

Faaborg-Midtfyn falder helt uden for billedet med et utilsigtet fald i grundskyldspromillen (målt i forhold til det politikerne lovede boligejerne) på 2 promillepoint.