De otte kommuner, der i år har valgt at selvbudgettere i stedet for at følge Indenrigsministeriets statsgaranti, står til en samlet gevinst på 550 millioner kroner.

Det viser en beregning fra udligningseksperterne Dataproces på baggrund af ny økonomisk redegørelse, hvor kommunernes udskrivningsgrundlag i 2023 er blevet opjusteret med hele 37,5 milliarder kroner.

Dermed kan Vejle, Høje-Taastrup, Silkeborg, Hedensted, Ringsted, Herlev, Vallensbæk og Solrød efter alt at dømme se frem til en klækkelig gevinst på baggrund af, at de valgte at se mere positivt på den økonomiske udvikling end økonomerne i Finansministeriet.

Landets resterende 90 kommuner må til gengæld ærgre sig over, at de ikke valgte at satse på samme vis, da de ikke får nogen gevinst ud af, at økonomien har klaret sig bedre end forventet i 2022 og starten af 2023.

I alt viser den seneste økonomiske redegørelse, at Finansministeriet forventer, at kommunernes samlede udskrivningsgrundlag ender på 1.185,7 milliarder kroner i år, hvor det statsgaranterede udskrivningsgrundlag kun er 1.148,2 milliarder kroner.

Dermed er der en difference på intet mindre end 37,5 milliarder kroner mellem det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og det udskrivningsgrundlag, som de selvbudgetterende kommuner bliver reguleret på baggrund af.

Udviklingen på 37,5 milliarder kroner er den udvikling, der er sket fra økonomisk redegørelse i maj 2022, som ligger til grund for statsgarantien, til økonomisk redegørelse i marts 2023, som udkom torsdag i sidste uge.

Opgøres først endeligt i 2023

Det faktiske udskrivningsgrundlag, som de selvbudgetterende kommuner efterreguleres efter, opgøres først endeligt i 2026. Dermed er det måske lidt for tidligt at lade champagnepropperne sprænge i de otte selvbudgetterende kommuner, men det er alligevel en meget opsigtsvækkende opjustering.

Opjusteringen af det forventede udskrivningsgrundlag sker især på baggrund af en mere positiv udvikling i økonomien og på arbejdsmarkedet end forventet i andet halvår af 2022. Den betyder, at økonomien kommer ind i 2023 i markant bedre tilstand end forventet i maj sidste år, og dermed bør kommunerne også få højere skatteindtægter i 2023 end forventet i maj 2022.

Det skal derfor gå meget galt for økonomien i resten af 2023, hvis de otte kommuner ligefrem skal tabe på at have valgt selvbudgettering.

Ifølge Dataproces vil selv en nedjustering af udskrivningsgrundlaget på 2,5 procent i forhold til den nuværende forventning give både Silkeborg og Vejle Kommune en gevinst fra selvbudgettering, fordi folketallet også er blevet højere end i statsgarantien.

Så meget kan de otte kommuner se frem til at vinde på selvbudgettering:

‎

‎

Groft sagt er der to ting, som er særligt afgørende for valget mellem selvbudgettering og statsgarantien, når man skal lægge budget: Folketal og udskrivningsgrundlag. Her er det en fordel for kommunerne, hvis begge dele bliver højere end i statsgarantien.

Hvis man er overbevist om, at man vil have et højere folketal pr. 1. januar i budgetåret end det folketal, der ligger i statsgarantien, så vil det alt andet lige være en fordel at selvbudgettere.

Udskrivningsgrundlaget er sværere at forudsige, fordi man i en kommune typisk ikke vil have bedre forudsætninger for at komme med en økonomisk prognose for det efterfølgende år end økonomerne i Finansministeriet.

Derfor er det da også primært kommuner med markant vækst i folketallet, der har valgt at selvbudgettere i 2023, fordi de har så høj en udvikling i folketallet, at selv en mindre recession ville resultere i en gevinst for kommunerne.

Men nu får de otte kommuner altså efter alt at dømme en dobbeltgevinst, fordi de både får en fordel fra et højere folketal og fra et højere udskrivningsgrundlag.

Det er dog vigtigt at understrege, at de otte kommuner ikke uden videre kan bruge pengene til service- eller anlæg, da ingen af de to rammer er påvirket af gevinst og tab på selvbudgettering.