Byrådet i Kolding vil sikre kommunen et solidt råderum til nye politiske prioriteringer og til at imødegå uventede regninger fra staten. Det skal sikre besparelser for 37,5 millioner kroner om året svarende til cirka 150 millioner kroner over fire år.

Som noget nyt vil hovedfokus i Kolding være på såkaldte strukturelle besparelser frem for den klassiske grønthøster. Det skal sikre, at besparelserne ikke rammer den borgernære service så hårdt.

"Vi vil prøve at gennemføre en række mere strukturelle besparelser, som vil betyde, at borgerne mærker det mindre på den kommunale service," siger borgmester Knud Erik Langhoff (K).

Tiltaget i Kolding er interessant, fordi kommunen dermed forsøger at gå foran i det som ofte kaldes råderum - altså at sikre kommunens byråd mulighed for på en gang både at kunne håndtere manglende dækning fra staten af opdriften på en række udgiftsområder og samtidig have økonomi til at gennemføre forbedringer på nogle områder.

Det skal sikre, at byrådet på udvalgte områder kan vælge at mildne effekten af kommunens omprioriteringsbidrag på 0,85 procent, som de politiske udvalg hvert år skal skære budgettet med.

"Faren ved omstillingsbidraget er, at vi blot smører leverpostejen tyndere og tyndere ud. Det er svært for udvalgene at blive ved med at effektivisere uden at skære i kernevelfærden. Derfor skal vi nu finde midlerne ved strukturelle prioriteringer," forklarer Knud Erik Langhoff.

Her er de tre områder, som skal sikre råderum

Byrådet har udvalgt tre områder, som skal sikre "forandringer i den kommunale struktur eller organisering, der kan frigive ressourcer", som det hedder i en pressemeddelelse. De tre områder er:

Sammenlægning af afdelinger. Kolding har i dag en række stabsfunktioner spredt ud på hvert direktørområde, og det er formentligt et af de punkter, som vil komme i fokus. Knud Erik Langhoff lægger ikke skjul på, at når det drejer sig om at se på kommunens struktur, så handler det om noget så følsomt som antallet af ledere og medarbejdere og opdelingen af kommunens funktioner.

Bedre udnyttelse af teknologi: Kolding vil være bedre til at udnytte teknologi både i plejesektoren og i administrationen.

Bedre udnyttelse af kvadratmetre: Kolding Kommune er en sammenlægning af fire kommuner, og derfor har man mange kvadratmeter - eksempelvis de gamle rådhuse. Kommunen vil nu sikre, at nogle lokaler bliver udnyttet flere timer i døgnet, og dermed give mulighed for at nedlægge andre. Borgmesteren erkender, at nogle borgere sikkert vil være utilfredse med, at kommunen reelt siger, at eksempelvis foreninger ikke nødvendigvis kan fortsætte med at have de lokaler, som de helst vil bruge, men må indordne sig under, at de kan få andre lokaler, som ellers bare ville stå tomme.

Ingen fyringer

Borgmesteren forventer ikke, at de strukturelle besparelser vil udløse afskedigelser.

"Vi handler rettidigt ved at sætte gang i arbejdet nu, og derfor forventer vi at stillingsnedlæggelser kan klares med naturlig afgang," siger Knud Erik Langhoff.

Fakta om spareøvelse i Kolding

Siden budgetlægningen for 2020 har byrådet arbejdet med det såkaldte omstillingsmål som en mekanisme til at frigive økonomiske midler. Omstillingsmålet for 2024 og frem betyder, at de politiske udvalg hvert år skal finde effektiviseringer eller besparelser for 0,85% af budgettet.

Det svarer samlet set til ca. 37,5 mio. kroner. Dette beløb bliver omfordelt, så 0,65% bliver lagt over i den såkaldte budgetreserve, mens 0,20% bliver lagt i anlægspuljen.

På den måde bliver der skabt lidt plads i økonomien, som dels kan bruges til opgaver, som kommunen pålægges fra statens side, dels kan fordeles af politikerne til nødvendige tiltag ved de årlige budgetforhandlinger.

Kolding Kommune havde ved årets begyndelse cirka en milliard kroner i kommunekassen (likviditet) svarende til over 10.000 kroner pr. indbygger. Men en stor del af pengene er allerede disponeret til anlæg.

Kilde: Kolding Kommune og NB-Kommune