Opgaveglidning løses tidligst i 2024 for kommunerne. Samtidig er sygeplejersker ikke garanteret mere i løn, som de har demonstreret for siden 2021 og som fyldte meget i valgkampen. Det fremgår af nyt regeringsgrundlag.

Opgaveglidning løses tidligst i 2024 for kommunerne. Samtidig er sygeplejersker ikke garanteret mere i løn, som de har demonstreret for siden 2021 og som fyldte meget i valgkampen. Det fremgår af nyt regeringsgrundlag. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Opgaveglidning i sundhed kan tidligst løses i 2024

Kommunernes udfordring med opgaveglidning indenfor sundhed fra regioner til kommuner vil tidligst blive løst i 2024. Der skal først nedsættes en kommission, fremgår det af nyt regeringsgrundlag fra SVM.

Udgivet: 14/12/2022

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Kommunerne må væbne sig med tålmodighed endnu engang, når det kommer til den nære sundhed, som fylder mere og mere på grund af opgaveglidning fra regionerne mod kommunerne. Det bliver tidligst løst i 2024. Det fremgår af regeringsgrundlaget, som blev offentliggjort onsdag.

Opgaveglidning og det nære sundhedsvæsen, som foregår hos kommuner og den almene praksis er sat på regeringens liste over opgaver, der skal løses på den lange bane. I første kvartal 2023 vil man nedsætte en strukturkommission, der skal se på modeller for sundhedsvæsenet. Man forventer, at den skal afrapportere i foråret 2024, således at selve lovgivningen kan blive behandlet i 2024 eller 2025.

Det vil sige implementeringen først er realistisk engang i 2025 og 2026.

Store sundhedsreformer har været udskudt de seneste to regeringen. VLAK-regeringen nåede at vedtage en reform lige før valget, men reformen blev aldrig blev til noget i 2019. S-regeringen fremlagde en bred aftale om sundhedsområdet i maj 2022. Det er dermed afgørende for kommunerne, hvis der skal komme en løsning, at der kan landes en bred aftale for det nære sundhedsvæsen i 2024 eller 2025.

Kommissionens mål er at "udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet, herunder hvordan vi får:

• Et sundhedsvæsen, der er sammenhængende og samarbejder på tværs af fagligheder og geografi.

• En opgavefordeling i sundhedsvæsnet mellem sygehuse og det nære sundsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i centrum og får en sammenhængende plan for behandling.

• Nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet – både geografisk og socialt.

KMF'en udskydes muligvis endnu engang

Det er i dette kommissionsarbejde, at der bliver set på den økonomiske styring og kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarder var en del af den sundhedsaftale, som blev aftalt før sommeren. Selve økonomistyringen må man formode også gælder KMF'en, som har været fastfrosset til stor frustration for kommunerne siden 2019.

Her skrev NB-Økonomi i november i år, at det er tvivlsomt, "om den nye KMF kan træde i kraft i 2024, som regeringen lovede kommunerne i økonomiaftalen i år". Det vil sige helt i tråd med det nye regeringsgrundlag, som tidligst lover lovarbejde på området i 2024/2025 efter kommissionen har fremlagt sine anbefalinger.
Læs også:
Forslag til ny KMF er udskudt endnu en gang

Regeringens første prioritet bliver en akutplan, der "skal gennemføres her og nu". Den handler om at få lettet presset på ventelisterne på den korte bane.

Derudover kommer "Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet", som blev nedsat i forbindelse med sundhedsaftalen fra maj 2022, til at fremlægge sine forslag i starten af 2023. Det vil sige, at regeringen efterfølgende kan begynde at tage fat i rekrutteringsudfordringerne allerede i starten af det nye år, der skal "sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til kerneopgaven".

Arbejdsmarkedets parter skal fordele forhøjet lønramme

Man anerkender i regeringen, at løn og arbejdsvilkår skal være en del af fastholdelse og rekruttering. Men regeringen har ikke lovet flere penge til sundhedspersonalet i det nye regeringsgrundlag.

De har afsat én milliard kroner årligt ekstraordinært som stiger til tre milliarder kroner i 2030 til løn og arbejdsmarkedsvilkår i den offentlige vækst. Midlerne skal dog omprioriteres fra kommunerne- og regionernes egne budgetter under administration.

Det beløb bliver det op til arbejdsmarkedets parter at fordele, de kan i så fald ende med at gå til sosuer og pædagoger og ikke sygeplejersker.

Som en del af akut regeringens førsteprioritet omkring en akutplan, forslår de dog, at de midler, der normalt bruges til merarbejde, løntillæg og andre midlertidige satser skal målrettes mere specifikt.

"Midlerne kan målrettes honorering af ekstravagter eller midlertidige ekstratillæg, f.eks. belønning for at gå op i tid. Den konkrete udmøntning aftales med Danske Regioner, ligesom regeringen ønsker at drøfte en styrket uddannelsesplanlægning i forhold til specialsygeplejersker," står der i et appendiks til regeringsgrundlaget.

Lønrammen på den ene milliard stigende til tre kommer i øvrigt med en konsekvens, hvor regeringen ønsker, at den skal hænge sammen med, at der for eksempel kommer "færre muligheder for deltid i overenskomsterne". Man vil "mindske barrierer i arbejdstilrettelæggelsen som følge af f.eks. faggrænser" og "øge brugen af lokal løndannelse", står der blandt andet i regeringsgrundlaget.

Sidst opdateret: 14/12/2022 - 15:37

Emner: sundhed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]