Ældreloven og reformen af hele ældreområdet kommer til at fokusere på pleje af ældre uden væsentlig inddragelse af sundhedsområdet, som mange eksperter og fagfolk ellers har ønsket.

Det er NB-Ældres bedste bud, på baggrund af både timingen af den nye ældrelov og samtaler med flere kilder tæt på forløbet. Ældreloven bliver formentlig præsenteret kort før eller på dagen den 30. januar til et stormøde for ældreområdet, hvor hele regeringstoppen vil deltage i Fredericia.

Hvis man afkobler sundhed fra ældreområdet, vil det være i strid modsætning til det, den tidligere S-regering meldte ud om ældreloven tilbage i april 2022. Her skrev den daværende social- og ældreminister Astrid Krag (S) i et svar til NB-Økonomi.

”Arbejdet med ældreloven er i gang nu. Selvfølgelig skal vi sørge for bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenet og den kommunale indsats for ældre, der modtager pleje og omsorg. Derfor er der i arbejdet med en ny ældrelov også fokus på samspillet mellem sundhed, omsorg og pleje i ældreplejen. Her spiller både en ny selvstændig ældrelov og en kommende sundhedsaftale en væsentlig rolle”.

Sundhedsstrukturkommissionen - som var en del af sundhedsaftalen - kommer først med sine anbefalinger omkring april 2024, derfor kan anbefalingerne ikke nå at blive en del af ældrereformen. Med mindre regeringen vil afsløre dele af kommissionens arbejde før tid.

Manglende sundhedsfokus kan medføre flere tilsyn

Såfremt SVM-regeringen helt vil se bort fra sundhed på ældreområdet, betyder det i praksis, at ældreområdet får svært ved at reducere antallet af tilsyn. Det har man allerede kunnet ane det seneste år, hvor ældreminister Mette Kierkgaard (M) har talt om at reducere antal tilsyn, mens sundhedsministeriet via Styrelsen for Patientsikkerhed har tilføjet nye sundhedstilsyn på ældreområdet, som NB-Ældre skrev i en kommentar før jul.

Der har tidligere været tale om, at både stat og kommuner skulle reducere tilsyn, men heller ikke kommunerne har været villige til at fjerne de kommunale tilsyn, erfarer NB-Ældre. Det kan betyde, at regeringen så heller ikke behøver at imødekomme kommunerne. Omvendt kan kommunerne argumentere for, at hvis de skal have ansvaret, så skal de også have en mulighed for at kontrollere, at alt foregår efter bogen.

Bestyrelserne bliver næppe et krav

Meget tyder på, at bestyrelserne heller ikke bliver et krav i den kommende ældrelov, som både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og ældreministeren ellers har ønsket.

Både Venstre og Socialdemokratiet har været kraftige modstandere, ikke mindst fordi deres kommunale bagland er indædt imod. Den nye V-formand Troels Lund Poulsen (V) ønsker næppe at lægge sig ud med netop baglandet.

Ældreministeren har i et stykke tid blødt op på snakken omkring bestyrelser og udtalt, at det ikke nødvendigvis bliver på alle plejehjem, der vil komme bestyrelser. Flere kilder spår derfor, at bestyrelser vil blive en mulighed i den nye ældrelov, men ikke et krav.

Alt i alt bliver ældreloven dermed en noget tyndere kop te, end man lagde op til i regeringsgrundlaget. Her ville man have en frisættelse, der skulle starte på ældreområdet, som ville være så omfattende, at det "vil være ensbetydende med en særdeles gennemgribende og omfattende nytænkning af den offentlige sektor," hvor man ville "afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol" på ældreområdet.

Ifølge ældreminister Mette Kierkgaard forventes ældreloven at skulle træde i kraft fra januar 2025, og det er endnu ikke offentliggjort, hvornår den kan stemmes igennem. Men regeringen når det næppe - som lovet i lovkataloget fra oktober - i løbet af februar 2024.

Den fulde analyse fra NB-Ældre kan læses her.