Der skal bruges over otte milliarder kroner mere på det nære sundhedsvæsen i årene frem mod 2030. Det har Danske Regioner regnet sig frem til er kravet på baggrund af regeringens udmeldinger om prioriteringer på sundheds- og ældreområdet.

Tallene fremgår af et baggrundsnotat, som Danske Regioner har udarbejdet i forbindelse med fremlæggelsen af en række forslag til styrkelse af det nære sundhedsvæsen samlet under regionerne, men regnestykket er uafhængigt af, om den nære sundhed organisatorisk hører til i kommuner eller regioner.

Ifølge opgørelsen, er der afsat 16,25 mia. kr. til sundhed frem mod 2030, og heraf skal mindst 8,55 mia. kr. gå til nær sundhed.

Regnestykket er lavet på baggrund af blandt andet regeringens 2030-plan, hvor 11,25 mia. kr. fordeles til sundhed frem mod 2030. I tabellen nedenfor er de splittet ud på regioner og kommuner, så i alt 6,75 mia. kr. vedrører sundhed i kommunerne. Det er altså det beløb, der skal bruges i den kommunale del af den nære sundhed, for at imødegå det demografiske træk.

I den regionale andel af den nære sundhed peger Danske Regioner konkret på udviklingen af almen praksis. I forbindelse med sundhedsreformen fra maj 2022 besluttede Folketinget, at der skal være flere praktiserende læger. Flere opgaver skal løses i almen praksis frem for på sygehusene, og tilgængeligheden i almen praksis skal øges. Flere borgere, særligt de ældre, betyder også, at der er brug for flere praktiserende læger.

Den samlede udgift til flere praktiserende læger frem mod 2030 skønnes at udgøre 1,8 mia. kr.

Herudover peger Danske Regioner på, at der fortsat skal ske en udvikling af forskellige typer hjemmebehandling og telemedicinske løsninger, men det er der ikke sat beløb på.