Selv om der er tilført milliarder af kroner til sundhedsvæsenet i regionernes levetid, peger regionernes formand Anders Kühnau (S) på, at der er behov for en fortsat vækst, og at sundhedsområdet i regionerne vil blive underfinansieret, hvis der kun tilføres midler til at dække det demografiske træk.

Udviklingen af ny teknologi og bedre medicinsk praksis, som gør det muligt at behandle stadig flere lidelser, er med til at drive sundhedsudgifterne opad, siger Anders Kühnau:

"Vores dygtige personale og industrien udvikler hele tiden nye muligheder for behandling. Vi kan ganske enkelt mere og mere år for år. Det er naturligvis en god ting – men det betyder også, at udgifterne stiger mere og hurtigere, end der er taget højde for, når regeringen kun dækker udgifterne, der følger en aldrende befolkning. Det betyder faktisk - ganske enkelt, at sundhedsvæsenet bliver underfinansieret".

Det demografiske træk bliver mindre

Det demografiske træk bliver beregnet på baggrund af befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik. Så når der for eksempel bliver født færre børn, vil det reducere det demografiske træk. Tilsvarende vil ændringer i dødeligheden påvirke antallet af ældre og dermed også det demografiske træk.

Isoleret set betyder lavere fødselstal, at Finansministeriet vil afsætte færre penge til regionerne, fordi der bliver et mindre træk på sundhedsydelserne, når der er færre borgere end tidligere forudsat.

Tidligere har det demografiske træk for regionerne været beregnet til at udgøre en milliard kroner i Finansministeriets opgørelser, men i 2030-planen er det blevet nedjusteret til trekvart milliard, altså som udgangspunkt 250 millioner kroner mindre til regionerne.

Ny teknologi og nye behandlinger

Nye behandlingsmuligheder som ny medicin og ny teknologi indgår imidlertid ikke i det demografiske træk, fordi det ikke er en del af regionernes sundhedstilbud i dag. Så i det omfang, at nye behandlinger udvikles og tages i brug, skal der findes finansiering ud over det demografiske træk.

"Sundhedsudgifterne stiger på en rigtig glædelig baggrund, men det er et alvorligt problem, at der er så stor forskel på de midler, der bliver tilført og den stigning, vi reelt ser i sundhedsvæsenet. Det er logisk nok, at jo mere vi forventer af vores sundhedsvæsen, jo flere penge koster det at drive. Vi er nødt til at huske, at det ikke kun er befolkningens sammensætning, som er med til at drive den udvikling," siger han.

Som eksempel på ny udgiftsdrivende medicin kan nævnes diabetesmedicinen Ozempic, som kostede 1,3 mia. kr. i tilskud i 2023.