Efter mange års kamp får kommunerne nu opfyldt deres krav om at den særlige seniorjobordning nedlægges. Det er en ordning, hvor langtidsledige ældre kan kræve at få et kommunalt job på normale lønvilkår.

Samtidig vil regeringen ifølge regeringsgrundlaget nedlægge både seniorpensionen og Arne-pensionen og erstatte de to ordninger med en ny ordning, som endnu ikke har fået noget navn.

Den nye pension vil være en væsentlig forringelse af seniorpensionen, dels fordi den nye ordning kun gælder i tre år, dels fordi ydelsen falder fra de nuværende godt 19.000 kroner til 15.000 kroner.

Den nye pension vil omfatte beskæftigede, som enten visiteres som nedslidte eller som opfylder et et objektivt krav, som giver dem retten til den nye pension.

Det er uklart hvem der skal finansiere den nye pension. I dag finansieres seniorpensionen af kommunerne, mens Arne-pensionen finansieres af staten.

I og med at udgiften til seniorpension og en eventuel udgift til den nye pensionsordning er omfattet af budgetgarantien, så er det ligegyldigt for kommunerne set under et, om de skal finansiere den nye pension eller ej.

Men det vil have betydelige effekter på byrdefordelingen på de enkelte kommuner, hvis finansieringen af seniorpensionen overgår til staten.

Hvis staten overtager hele finansieringen af den nye pension vil det udløse et tab for kommuner med en lavere andel borgere på seniorpension end gennemsnittet, mens det omvendt vil være en fordel for kommuner med en større andel af de ældre på seniorpension end gennemsnittet.

Ingen mister seniorpension

Den kommende statsminister i SVM-regeringen oplyste i dag, at alle de som allerede har fået enten senior- eller Arne-pension ikke vil blive berørt af ordningen.

"De mennesker, der allerede er omfattet af en ordning, kører videre på den, de er på, siger Mette Frederiksen (S).

Hun vil ikke sige, hvornår den nye model - som kaldes "Arne plus" - er klar.

"Nogle af de større forandringer, vi lægger op til, kommer til at ske i respekt for de menneske, det omhandler, siger hun på pressemødet.

Der skal være mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner. Dermed står den til at stige med cirka 1000 kroner, i forhold til hvad Arne-pension er næste år.

Arne-pensionen blev vedtaget af Socialdemokratiet, DF, SF og Enhedslisten tilbage i 2020. Den betyder, at man kan trække sig op til tre år tidligere tilbage, hvis man har været op mod 44 år på arbejdsmarkedet.

Det skete trods borgerlig modstand. Siden har Venstre dog meldt ud, at partiet ville frede ordningen.

Seniorpension, som nu altså står til at blive fusioneret ind i Arne-pension, stod en regering under Lars Løkke Rasmussen fader til i 2019. Han har altså nu ført sit nye parti Moderaterne med i regeringen.

Her kan kommunerne visitere nedslidte borgere ud af arbejdsmarkedet, hvis de vurderes kun at kunne arbejde op til 15 timer om ugen. Men nu ser den altså ud til at blive fortid.