Den nye regering, som officielt præsenteres på Amalienborg i morgen, torsdag, vil forpligte sig på at øge Danmarks BNP med 26 milliarder kroner i 2030 i forhold til udgangspunktet. Det sker ved at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 og vil give 11 milliarder kroner ekstra til statskassen i 2030.

Pengene skal primært findes gennem reformer, som skal øge arbejdsudbuddet. Det handler blandt andet om at få flere fra deltid til fuldtid, flere faglærte, opkvalificering af ufaglærte og færre langtidsledige gennem den nye beskæftigelsesindsats, som der ellers skal skæres tre milliarder kroner på. Desuden skal man tiltrække flere udenlandske studerende til uddannelser, der målretter sig de fag, hvor der er størst mangel på arbejdskraft.

Det øgede arbejdsudbud vil udover at øge produktiviteten og dermed styrke økonomien også lette rekrutteringen i både det offentlige og det private, hvor der i regeringsgrundlaget især lægges vægt på rekruttering til velfærdssektoren.

Størstedelen af de 11 milliarder kroner i ny finansiering, som regeringen vil finde gennem det omfattende reformprogram er allerede brugt til at finansiere forsvaret og lavere beskatning.

Her skal i alt bruges 4,5 milliarder kroner ekstra på forsvaret i 2030 og fem milliarder kroner på skattelettelser.

Stadig underskud på -0,5 procent i 2030

Selvom BNP øges med 26 milliarder kroner og råderummet udvides med 11 milliarder kroner, så sigter regeringen fortsat mod et underskud på 0,5 procent af BNP i 2030. Det er samme mål som man havde før Folketingsvalget, og blev udløst af det nationale kompromis om forsvaret, der blev indgået i foråret.

Her sænkede man budgetlovens underskudsgrænse til én procent af BNP, som tidligere havde været 0,5 procent af BNP. Samtidig ændrede man målsætningingen for 2030 til et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP i stedet for strukturel balance.

Den nye regering fortsætter dog med målsætningen om at der i 2025 skal være strukturel balance i de offentlige udgifter.

At regeringen fortsat sigter mod et underskud i 2030 til trods for de forventede øgede indtægter skyldes, at størstedelen af midlerne allerede er afsat til nye initiativer.

Stort set intet nyt på finansloven for 2023

Regeringen planlægger snarest muligt at fremsætte en såkaldt bevillingslov, som skal sikre, at den planlagte disponering af indtægter og udgifter fortsætter som planlagt i 2023.

Herefter vil regeringen fremlægge et finanslovsforslag for 2023, som ifølge regeringsgrundlaget vil have fokus på at afsætte nye midler til domstolene og skattevæsnet. "Derudover vil der være få nye prioriteter," hedder det i regeringsgrundlaget.

Desuden vil regeringen afsætte en række reserver på finansloven, som skal udmøntes i løbet af 2023. Det drejer sig om en forskningsreserve samt en reserve til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Sidstnævnte skal bruges til at sikre, at en række organisationer, som hjælper udsatte borgere, og som står til at miste deres bevilling ved årets udgang, fortsat får den nødvendige bevilling.

Det kan dermed forventes at den kommende finanslov ikke vil have noget banebrydende nyt indhold, men at de fleste nye tiltag først igangsættes på den anden side af nytår.