Kommunerne skal forberede sig på en uventet ekstraudgift på grund af et nyt lovforslag fra indenrigs- og sundhedsministeren. Lovforsalget vil ifølge KL betyde, at en række opgaver vil flytte fra de regionalt betalte praktiserende læger til de kommunalt betalte sygeplejersker i hjemmeplejen.

"KL er (..) meget bekymret for de økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget. Udmøntning af lovforslaget kan således accelerere den ufinansierede opgaveglidning, kommunerne har mærket konsekvenserne af det seneste årti," skriver KL i sit høringssvar under økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Den nye lov handler bl.a. om, at sygeplejersker - herunder kommunale - skal kunne foretage forskellige sundhedsopgaver, som lægerne, betalt af regionerne, i dag varetager. Umiddelbart skulle det medføre, at der blev flyttet penge fra regionerne til kommunerne. Så sent som i september i år, forklarede Sophie Løhde over for NB-Ældre, at man skulle over i et spor, hvor både opgaveflytninger og implementering skulle aftalefinansieres.

Men formelt set er der ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde ikke tale om en opgaveflytning.

"Forslaget indebærer derfor ikke, at opgaver flyttes fra én myndighed til en anden, ligesom der ikke med forslaget er tiltænkt eller indlagt en forudsætning om, at opgaver fremover skal varetages af andre myndigheder," skriver Sophie Løhde i et svar til både SF og Danmarksdemokraternes (DD) sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

Begge partier har i spørgsmål til ministeren spurgt ind til den manglende kommunale finansiering i lovforslaget.

Derfor kan ministeren undlade kommunal finansiering

Ifølge de såkaldte DUT-regler, så skal regeringen sikre, at der flyttes penge med, hvis en opgave flytter fra en sektor til en anden. Men her er der ikke tale om et formelt krav om en opgaveflytning, men derimod flytning af dagligdags praktik, så falder loven umiddelbart uden for DUT-kompensering.

Men det mener SF's sundhedsordfører Kirsten Normann ikke er rimeligt, og hun er helt enig i kommunernes kritik.

"Spørgsmål omkring for eksempel vaccination ligger ikke i dag i den kommunale hjemmesygepleje, så er det en ekstraopgave, kommunerne meget konkret kan mærke," siger hun til NB-Økonomi.

"Man må flytte pengene med over til kommunerne, i takt med at man flytter opgaverne. Det tager lovforslaget ikke højde for."

Sophie Løhde fastholder i et svar til NB-Økonomi, at hverken SF, DD eller kommunerne skal frygte at blive pålagt ekstra opgaver med den nye lov.

"Jeg kan berolige kommunerne, Kirsten Normann og andre med, at lovforslaget ikke grundlæggende ændrer på den nuværende opgavestruktur og arbejdsfordeling. Derfor indebærer forslaget heller ikke, at opgaver flyttes til eksempelvis kommunerne. Ingen kommuner vil med det her lovforslag blive pålagt nye opgaver eller at anskaffe eller indkøbe udstyr, remedier eller lignende,” skriver hun.

Jens Henrik Thulesen Dahl fra DD slår fast, at der er forskel på det formelle og kommunernes virkelighed.

"Ministeren har ret i, at der ikke formelt flyttes opgaver. Men virkeligheden derude er - som jeg hører det - at lægerne trækker på akutteamsene i kommunerne, og min bekymring er, at det vil tage til, uden at der flyttes ressourcer fra lægerne til kommunerne. Det kan sagtens være en god ide, som vi skal indarbejde i den kommende strukturdebat, men midlerne skal naturligvis kunne følge opgaven," skriver han i en sms til NB-Økonomi.

Opgaveglidninger vil få praktisk betydning

KL er ligesom DD og SF af en helt anden overbevisning end den teoretiske situation opstillet af sundhedsministeren. I KL's høringssvar forklares, at der allerede er en opgaveglidning i gang, og at lovforslaget vil accelerere den udvikling.

"Allerede i dag mærker mange kommuner og særligt medarbejdere i de kommunale akutfunktioner en markant øget efterspørgsel fra bl.a. almen praksis om at varetage opgaver, der traditionelt varetages i almen praksis, fx hjemmebesøg og -diagnostik, herunder blodprøver," skriver KL og tilføjer:

"Denne efterspørgsel vil med lovforslaget stige yderligere. Det er problematisk alene af den grund, at kommunerne ikke har tilstrækkeligt sundhedsfagligt personale, og medarbejdernes ressourcer bør derfor prioriteres til varetagelse af de kommunale sundhedsopgaver. Herudover vil lovforslaget medføre kommunale udgifter til medicin, til medicinskabe og til remedier og apparatur til blodprøvetagning."

Den fremsatte lov er allerede blevet førstebehandlet den 26. oktober og forventes at blive tredjebehandlet 12. december i år.