Kommunerne skal blive bedre til at styre anlægsprojekterne. Det ønsker de også selv. Ny undersøgelse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) viser nemlig, at kommunernes største udfordring i anlægsbudgetterne er "urealistiske periodisering og store overførsler mellem budgetår," står der i VIVE-rapporten.

"Nogle kommuner siger, at det kan have en betydning for politikernes tillid til administrationen, at man år for år har set nogle store overførsler, hvor politikerne sidder tilbage og tænker “hvad er det, der foregår,” siger Kasper Lemvigh, der er Chefanalytiker hos VIVE.

Det er især på det samlede budget i kommunerne, at det kniber med at budgetlægge mere realistisk.

"Mange kommuner peger på, at styringsudfordringerne i relation til anlægsområdet i højere grad handler om den økonomiske styring af kommunens samlede anlægsbudget end den økonomiske styring af konkrete anlægsprojekter," forklarer Kasper Lemvigh.

Kommuner er blevet bedre til at overholde budgettet på de enkelte projekter

Her understreger han, at kommunerne mener, at de netop er blevet bedre til at styre de enkelte konkrete anlægsprojekter.

"Man er blevet bedre til at overholde økonomien i de enkelte projekter, bl.a. ved at man har øget den faglige professionalisme i styringen af projekter. Det er så sket via en kombination af vidensopbygning i egen organisation og brug af ekstern rådgivning," siger han.

De oppustede anlægsbudgetter skal dog ikke nødvendigvis kun findes i manglende styring hos de fagprofesionelle i kommunerne. Flere borgmestre har kritiseret politikere i andre kommuner for netop at skrue for højt op for anlæg, der ikke er realistisk at gennemføre på et år.

“Der er jo rigtig mange kommuner, der laver en kunstig høj anlægsramme, som de ikke kan nå at realisere. Så det håber jeg, at man vil få et realistisk syn på,” sagde borgmester i Greve Kommune Pernille Beckmann (V) til NB-Økonomi tilbage i maj 2022. Dengang frygtede man, at der ville blive for stor kamp om en stram anlægsramme for budgettet i 2023.

Urealistiske anlægsbudgetter kan gå ud over velfærden

Den urealistiske budgetlægning på anlæg, kan gå ud over andre projekter, som kommunerne gerne vil have realiseret. Derfor er det ifølge eksperten fra VIVE ikke en god idé at styre efter at køre upræcist på anlæg.

"I forbindelse med budgetlægning, så har man lavet en forkert forventning om, hvordan anlægsudgifter og indtægter kommer til at fordele sig hen over årene. På den måde indebærer de her urealistiske periodiseringer ofte et mindreforbrug, da man typisk har foretaget en lidt for optimistisk forventning til at eksekvere sine aktiviteter på anlægsområdet," siger Kasper Lemvigh.

Et mindreforbrug, som bliver overført til året efter betyder i praksis, at man kunne have fremrykket andre projekter, som kunne have styrket et konkret velfærdsområde. Hvordan man styrer anlægsbudgettet har derfor reelle konsekvenser.

"Det kan have nogle forskellige konsekvenser. Dem jeg sådan lige kan komme i tanke om er, at der er nogle andre projekter, det her vil gå ud over. For er der et projekt, der er relativt stort, som du bliver nødt til at udskyde, så er der andre projekter, der kan fremskyndes og blive færdig før tid. Men det kan også have den betydning, at andre projekter bliver udskudt til andre budgetår, fordi der skal være plads til det her store projekt," siger Kasper Lemvigh.

Fordi det har konsekvenser for andre projekter, så peger Kasper Lemvigh på, at det derfor kan gå ud over leveringen af velfærdsydelser.

"Forstået på den måde, at faciliteter som daginstitution eller skoler ikke står klar til tiden," siger han. "En tredje ting det kan gå ud over er styringen af likviditeten i kommunen. Det her med, at man ligger og overfører, det har også en betydning for det træk, der er på kommunens finanser."

Han peger derfor på, at kommunerne skal have en større grundighed i den indledende fase af anlægsprojekterne, således at der kommer bedre styr på de samlede anlægsprojekter.

"Det handler om at få kvalificeret sine projekter og herunder får lavet et skøn over de forventede anlægsudgifter. Men også noget om myndighedsarbejdet - har man for eksempel lokalplanen på plads, får man inddraget de rigtige interessenter og får lavet denne her systematiske styring omkring risici og så til sidst at styrke den faglige styring," siger Kasper Lemvigh.