Folketingsvalget gav Danmark et rødt flertal, men alligevel er der ikke umiddelbart flertal bag en rød regering. Årsagen er, at De Radikale afviser en fortsættelse af en Socialdemokratisk et-parti regering, og alene vil give Mette Frederiksen mandat til at danne en reformfokuseret regering hen over den politiske midte - altså præcist det løfte statsministeren gav under valgkampen.

Dermed vil første fase af en historisk kompliceret regeringsdannelse komme til at fokusere på en række af de reformer, som både KL og kommunerne bredt har efterlyst igennem de seneste år. Reformerne kommer formentligt til at fokusere på øget arbejdsudbud, grøn omstilling og rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor.

Det store dilemma er, at der ikke er flertal bag nogen af de umiddelbart oplagte regeringsmuligheder. Der er hverken flertal bag en fortsat rød regering - så længe Radikale insisterer på en regering over midten - eller en regering mellem Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og Radikale.

Derfor kan det få afgørende betydning, at vi i Danmark har såkaldt negativ parlamentarisme, hvilket vil sige, at der kan dannes en regering, som ikke umiddelbart har et flertal i Folketinget imod sig.

"Det interessante er, hvilken regering der har et flertal, som ikke vil vælte," sagde Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen ved dagens debatmøde i Publicistklubben uden at uddybe om Venstre kunne vælge ikke at vælte en reformorienteret regering hen over midten med Mette Frederiksen i spidsen.

Reduceret radikal gruppe blev ombejlet i sidste øjeblik

Mens resultaterne stort set hele aftenen pegede på Moderaterne som de store kongemagere, så overtog en stærkt reduceret radikal folketingsgruppe kongemagerrollen i absolut sidste sekund, da de sidste stemmer fra en skole i København løb ind, og det røde flertal var sikret.

Dermed bliver det et centralt omdrejningspunkt i de kommende forhandlinger, hvordan De Radikale tolker valgnederlaget. Sofie Carsten Nielsen har flere gange i løbet af de seneste dage stået fast på, at De Radikale vil bide sig fast i sin traditionelle rolle gennem 117 år som et socialliberalt midterparti. Det har i de seneste år især betydet et stort fokus på blandt andet arbejdsmarkedsreformer.

Et af de afgørende spørgsmål i de kommende dage og uger kan blive, i hvilket omfang De Radikale og Moderaterne vil indgå en musketered om en reformregering hen over midten. Debatten siden valgresultatet har tegnet et billede af, at netop Moderaterne og De Radikale er ved at danne en fælles front, og så længe den står, vil der ikke blive dannet en regering alene på det såkaldte røde flertal.

Ved valget i 2019 tog det 22 dage at danne en regering, og alt peger på, at regeringsdannelsen vil tage længere tid denne gang.