Flere kommuner når ikke at bruge deres anlægsbudgetter i løbet af regnskabsåret. Det møder nu kritik fra flere borgmestre, som NB-Økonomi har talt med. Årsagen til kritikken er, at det op til den faseopdelte budgetproces er svært at få det samlede anlægsbudget for kommunerne ned.

Kommuner der alligevel ikke når at bruge deres anlægsbudget skal melde realistiske budgettal ind til den faseopdelte budgetproces, siger borgmestrene.

"Jeg kan da nogle gange selv blinke lidt med øjnene, når jeg hører nogen, der melder anlægsbudgetter ind, der har nogle enorme omfang. Der tænker jeg da, at i det i praksis aldrig nogensinde kunne udføres inden for et år," siger Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune til NB-Økonomi.

Kommunerne er så småt gået i gang med at se på deres budgetter for 2023. Den faseopdelte budgetproces var nær brudt sammen sidste år, fordi kommunerne gik langt over anlægsrammen. Derfor fik alle kommuner besked på, at de hver især skulle spare 0,4 procent af budgettet, det skulle også gælde de kommuner, som ikke gik over rammen.

Det har skabt stor kritik blandt borgmestrene, og Kommunernes Landsforening (KL) prøver derfor at komme med en modereret model op til den faseopdelte budgetproces for 2023. I den forbindelse fortæller flere borgmestre til NB-Økonomi, at de håber på mådehold, når budgetterne skal lægges.

"Meningen med at lægge så store millionbeløb ind på at få anlæg udført inden for et år, det er helt urealistisk. Det ville alligevel skulle glattes ud over to eller tre år. Det ville aldrig kunne lade sig gøre at få det udført, hvor regningerne skal betales i det år", siger Søren Steen Andersen.

Han bakkes op af sin borgmesterkollega i Greve Kommune.

"Der er jo rigtig mange kommuner, der laver en kunstig høj anlægsramme, som de ikke kan nå at realisere. Så det håber jeg, at man vil få et realistisk syn på," siger Pernille Beckmann (V).

Både i 2019 og 2021 har Assens og Greve Kommune dog selv ikke brugt det anlæg, de har budgetteret med. De har dog over en tiårig gennemsnitlig periode underbudgetteret på anlæg.

13 kommuner budgetterer med mere anlæg, end de bruger

Over 13 kommuner har i gennemsnit budgetteret med mere på anlæg, end de har kunnet nå at realisere i løbet af årene. Det gælder både, når man ser på lang sigt fra 2012 til 2021, eller når man ser på et gennemsnit af før og efter corona. Det vil sige et gennemsnit af årene 2018, 2019 og 2021.

"Det kan jeg sagtens genkende. Nogen ligger lidt højt, og så kan man sidde der på borgmestermødet og være rene og dygtige og sige, at man går 20 mio. kr. ned på anlæg, og alle de klapper og siger super godt gået. Men de kan jo have meldt 20 mio. kr. kunstigt højt ind første gang," siger Carsten Rasmussen (S), som er borgmester i Næstved Kommune og én af de borgmestre, der er kritisk overfor de kommuner, som budgetterer højere, end hvad de kan nå at bruge.

Kommunerne i tabellen nedenfor er fundet ved at tage alle de kommuner, som i 2012-2021 i gennemsnit har budgetteret med mere end 100 kr. pr. borger på anlæg, end de har nået at bruge i løbet af regnskabsåret. Derudover har de samtidigt overbudgetteret på anlæg i 2018, 2019 og 2021 i gennemsnit.

Det skal bemærkes, at tallene er gennemsnit. Kommunerne kan derfor godt i enkelte år have underbudgetteret. Det er dog ikke sådan, at det er et enkelt år, der trækker en tiårig periode op eller ned. Alle kommunerne har flere år, som er overbudgetteret på anlæg sammenlignet med de faktiske regnskabstal.

Tendensen med at overbudgettere på anlæg varierer dog fra år til år. Ser man på et gennemsnit fra 2012 til 2021, så er der i alt 21 kommuner, som har overbudgettet. Det tal er 37, hvis man ser på et gennemsnit i årene 2018, 2019 og 2021. I 2021 er tallet 52. Dog kan tallene for nogle kommuner være meget små, hvorfor det er de 13 kommuner, der fremhæves i tabellen nedenfor, fordi de har overskredet med over 100 kr. pr. borger i en tiårig gennemsnitsperiode.

(Artikel fortsætter under tabeller og kort)

Både by og yderkommuner budgetterer med mere, end de bruger

Det er ikke kun Københavns Kommune, der budgetterer med mere på anlæg, end de når at bruge. I et gennemsnit af årene 2018, 2019 og 2021 brugte Københavns Kommune kun 37 kr. mindre pr. borger, end de havde budgetteret med på anlæg. Det gennemsnit består dog af store svingninger år til år.

I 2021 blev der i København således overbudgetteret med 931 kr. mere pr. borger, end man nåede at bruge på anlæg i regnskabet. Det tal var underbudgetteret med 668 kr. i 2018. Det samme gør sig gældende på Langeland. Her blev der overbudgetteret med 745 kr. pr. borger i 2021 og underbudgetteret med 16 kr. pr. borger i 2019.

Ønsker man at læse mere om anlægsudviklingen de seneste ti år, kan man se mere i nedenstående artikel.

KLs spilleregler for en god budgetproces lægger blandt andet vægt på, at "når en kommune indmelder budgetforventninger til KL, skal det afspejle kommunens bedste bud på et budgetresultat." Derudover er det også vigtigt for KL, at "når et anlægsprojekt én gang er budgetteret, men endnu ikke realiseret, lægges det ikke oven på anlægsbudgettet i et efterfølgende år."

Kommunerne skal derfor forsøge at ramme et så realistisk budget som muligt. Man kan ikke bare forvente, at de penge, man ikke brugte på anlæg i et år, fordi man har budgetteret med for meget, bare kan bruges det næste år.