Sundhedsministeriet melder nu ud til NB-Økonomi, at hele omdrejningspunktet for en kommende sundhedsreform bliver de ældre og kronikerne. Dermed får KL deres krav om at samtænke sundhed og ældre opfyldt.

Sundhedsministeriet melder nu ud til NB-Økonomi, at hele omdrejningspunktet for en kommende sundhedsreform bliver de ældre og kronikerne. Dermed får KL deres krav om at samtænke sundhed og ældre opfyldt. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Omdrejningspunkt for sundhedsreform bliver ældre og kronikerne

Sundhedsministeriet melder klart ud til NB-Økonomi, at ældreområdet får den væsentligste rolle i en kommende sundhedsreform. Dermed får KL sit ønske opfyldt om at samtænke ældre- og sundhedsområdet.

Udgivet: 29/04/2022

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Sundhedsministeriet oplyser nu, at hele omdrejningspunktet for sundhedsreformen, det bliver de ældre og dem med de kroniske sygdomme. Det fremgår af et svar fra ministeriet til NB-Økonomi.

"Omdrejningspunktet for det samlede udspil til sundhedsreformen er, at der i de kommende år vil komme både flere ældre og flere med kroniske sygdomme. Derfor er vurderingen i udspillet, at der er behov for en omstilling til det nære sundhedsvæsen i bl.a. kommunerne," skriver Sundhedsministeriet i sit svar til NB-Økonomi.

Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og aktører i både sundheds- og ældresektoren får dermed deres ønske opfyldt om, at man skal samtænke sundhed og ældre, når der kommer nye love og reformer på området.

Læs også:
KL: Ældrelov kan ikke fjerne bureaukrati uden fokus på sundhed
Dermed har både Sundhedsministeriet og social- og ældreminister Astrid Krag (S) oplyst til NB-Økonomi, at sundhed- og ældreområdet skal tænkes sammen i både den kommende sundhedsreform og ældrelov.
Læs også:
Astrid Krag enig med KL: Sundhed og ældrelov skal samtænkes

"En bedre kommunal sundheds- og ældrepleje skal også ses i sammenhæng med regeringens arbejde med en kommende ældrelov. Regeringen har nedsat et rådgivende panel og tre ekspertgrupper, som skal rådgive regeringen i arbejdet med en ny ældrelov," skriver Sundhedsministeriet.

Tanken er at arbejde mere med tværfaglighed, så der kommer en bedre sammenhæng i "hjælpen til de ældre fra hjemme- og sygeplejen, og hvordan der kan skabes bedre sammenhæng til anden lovgivning," står der i svaret til NB-Økonomi.

Lovgivning og sundhedsreform på vejRegeringens udspil til en sundhedsreform indeholdt blandt andet arbejdet med sundhedsklynger. Tanken med dem er blandt andet, at de skal styrke samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner, regioner og de praktiserende læger om blandt andet ældre. For eksempel oplever flere ældre at falde mellem to eller flere stole, når de bliver udskrevet fra hospitalerne, men stadigvæk er plejekrævende i kommunerne.

Det er også derfor, at både KL og regionerne har haft et stærkt ønske om ikke at lave reformer om ældre og sundhed i to siloer, men i stedet tænke områderne sammen.

Så sent som i dag (fredag) har Regeringen taget første spadestik til den del af reformen, som omhandler sundhedsklynger. De har netop fremsat et lovforslag til nye sundhedsklynger.

Læs også:
Nyt lovforslag: 21 sundhedsklynger til 80 mio. kr. på vej
Derudover skriver Sundhedsministeriet, at de med sundhedsreformen ønsker at "forebygge, at sygdom udvikler sig og bliver mere behandlingskrævende, det drejer sig bl.a. om ældre medicinske patienter."

Det kræver ifølge ministeriet flere initiativer end blot sundhedsklynger. Der skal blandt andet etableres kvalitetsplaner, styrkende akutfunktioner og nærhospitaler.

Hvad det konkrete indhold skal være i nærhospitaler og kvalitetsplaner er endnu ikke fastlagt. Det arbejde skal blandt andet foregå i forhandlingerne om sundhedsreformen og det faglige miljø sundhedsstyrelsen.

På samme måde er det også uklart i svaret fra Astrid Krag ogr Sundhedsministeriet hvad de mange initiativer kommer til at betyde konkret for sundheds- og serviceloven.

Sidst opdateret: 03/05/2022 - 12:39

Emner: Ældrepleje, sundhed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]