Kommunerne har siden 2011 været de rene budgetdukse, da man frem til 2020 har haft et

lavere forbrug på service end den ramme, som er blevet aftalt i økonomiforhandlingerne.

Den høje budgetdisciplin kom samtidig med, at man indførte sanktioner i kommunernes regnskaber i 2011. Det viser en ny evaluering af budgetloven 2014-2020, som Finansministeriet netop har offentliggjort.

"Udgiftslofterne er overholdt i alle år. Der var navnlig i de første år et betydeligt mindreforbrug i forhold til det planlagte, men i de senere år er mindreforbruget blevet mindre," skriver Finansministeriet i deres hovedkonklusion. "I modsætning til de akkumulerende udgiftsskred i 90’erne og 00’erne, medfører mindreforbrugene i 2014-2020 ikke et akkumulerende mindre offentligt forbrug. Det skyldes, at mindreforbrug i ét år ikke automatisk fører til et lavere udgangspunkt for næste års udgifter og udgiftsvækst."

Det store merforbrug fra 1993-2010 betød, at det offentlige forbrug samlet set voksede med omkring 90 mia. kr. mere, end hvad der var budgetteret med, hvis man ser på 2011 priser, står der i evalueringen. Det er på den baggrund, at man indførte både sanktioner mod kommunerne i 2011 og en ny budgetlov i 2012. Nu er det så kommet en evaluering af, hvordan det er gået. Den evaluering er faldet godt ud for kommunerne.

Alene i 2009 og 2010 var der samlet set en budgetoverskridelse på over 8 mia. kr, hvoraf de 6,2 mia. kr. kan tilskrives 2009, hvor 94 ud af 98 kommuner stod for en budgetoverskridelse. 2007 lignede 2010 med en budgetoverskridelse på 2,4 mia. kr., hvor 2008 havde et lille mindreforbrug på 0,4 mia. kr.

Den udvikling stoppede meget brat i 2011, herfra var der et mindreforbrug på over 6 mia. kr. de første to år. Frem mod 2020 er kommunerne blevet bedre og bedre til at ramme budgetterne, så de hverken bruger for meget eller for lidt i forhold til budgetterne. Dog er der ingen af årene, hvor der er et merforbrug. 2020 er et særligt år på grund af covid-19.

Mindre stram styring med anlægsprojekter i kommunerne

Selvom kommunerne har fået godt styr på servicerammen, så ser det omvendt noget anderledes ud for anlægsrammen. Her er der kun sanktion på budget, men ikke på regnskabet.

Dog skal man her bemærke, at Finansministeriet har opgjort anlægsoverskridelser i procent og serviceoverskridelser i milliarder.

Havde mer- eller mindreforbrug på service været opgjort i procent, så havde tallene set mindre alarmerende ud for 2009, fordi servicerammen typisk 1er 0-15 gange højere end anlæg.

Misforståelse, at kommunale budgetter ikke kan være flerårige

Der er oftest en bred kritik fra nogle kommuner, at det ville være nemmere at styre budgetterne, hvis de blev flerårige. Så gjorde det nemlig ikke så meget, hvis man havde et højere forbrug et år, så længe man havde et mindreforbrug ét af de kommende år.

Men det kan ifølge Finansministeriet godt inden for budgetloven, slår evalueringen fast. Det er kun finansloven og økonomiaftalerne, der er et-årige aftaler.

"Den enkelte kommune... kan lægge flerårige planer og budgetter, dog med det forbehold, at tilpasninger kan blive påkrævet hen ad vejen, hvis det viser sig nødvendigt for eksempelvis at bidrage til, at de samlede økonomiske rammer for kommunerne og regionerne under ét løbende respekterer de årlige økonomiaftaler," står der i rapporten fra Finansministeriet.

Det er dog under forudsætning, at man i den faseopdelte budgetproces kan blive enige med resten af kommunerne i KL, om at man som kommune nu bruger mere i X år for at bruge mindre i Y år. Det har man ikke tradition for i den proces, som bliver kørt som et lukket år til hver forhandling. Det skaber et incitament til, at alle kommuner vil fylde deres ramme eller sågar overskride den, som det skete i 2022, som skabte en langvarige budgetkrise i KL.

Alt i alt viser rapporten om "Erfaringer med budgetloven 2014.2020", at budgetloven har fungeret efter hensigten, så der er kommet mere styr på de offentlige finanser, end der var op gennem 90'erne og 00'erne.