Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er bekymret over, at en stor andel af personer med handicap oplever, at kommunerne vægter økonomi højere end mennesket, når der skal fordeles tilbud på det specialiserede socialområde.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er bekymret over, at en stor andel af personer med handicap oplever, at kommunerne vægter økonomi højere end mennesket, når der skal fordeles tilbud på det specialiserede socialområde. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danske Handicaporganisationer: Stil mennesket over økonomi

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, mener det er urimeligt for både borgere og medarbejdere, at kommunerne underbudgetterer handicapområdet. Han opfordrer til en reform af finansieringen.

Udgivet: 03/02/2021

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Ifølge Thorkild Olesen, formanden for Danske Handicaporganisationer, er det bekymrende, at kommunerne igen i år ser ud til at underbudgettere handicapområdet, fordi det presser sagsbehandlere til at vælge den billigste løsning i stedet for den løsning, der passer bedst til den enkelte borgers situation.

Det siger han til NB-Økonomi, som reaktion på, at det endnu engang tyder på, at kommunerne underbudgetterer det specialiserede socialområde.

”Når kommuner underbudgetterer ved de på forhånd, at der ikke vil være penge nok og skal derfor finde besparelser i løbet af året. Det er urimeligt for både borgere og medarbejdere. Tænk på, hvis du eller en i familien mister hørelsen, udvikler epilepsi, PTSD eller et fjerde handicap. Så vil du også ønske, at vores velfærdssamfund griber dig og står klar med den rigtige hjælp frem for sparekniven,” siger han.

Læs også:
Kommunerne lægger besparelser på handicapområdet i budgettet for 2021

Derfor opfordrer han kraftigt til, at man lytter mere til fagfolk i sagsbehandlingerne, og at personer med handicap i højere grad får mulighed for at have indflydelse på deres egen sagsbehandling.

Reformer finansieringen

Han mener løsningen bør være, at man reformerer finansieringen af handicapområdet, så mennesker med handicap får den rigtige hjælp første gang.

”Mennesker skal stå over økonomi. Det kræver en reform af finansieringen på handicapområdet, der understøtter incitamentet til at give den rigtige hjælp første gang. Samtidig skal vi lyttes til og have indflydelse på den hjælp, vi får. Og anbefalinger fra læger, psykologer og andre fagfolk skal veje tungest i vores sag. Vi skal sætte mennesket i centrum, når vi hjælper os med handicap og vores familier.”

Derfor opfordrer han til, at kommunerne ikke lader økonomien vægte højere end den faglige vurdering, og sætter mennesket i centrum. I dag oplever en meget stor del af personer med handicap nemlig, at netop økonomien vægter tungest i sagsbehandlingen.

”Mange af os med handicap og vores familier får ikke den rigtige hjælp første gang. Én af grundene er, at økonomi står over menneskers behov. Fx oplever 44 procent af mennesker med handicap i dag, at kommunen vægter økonomi højere end den faglige vurdering i deres sag, ifølge vores nye undersøgelse. Det vidner om, at vores system i dag ikke sætter mennesket, men økonomien i centrum,” siger Thorkild Olesen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Handicap, Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]