Mens landbrug i de rige, bynære kommuner kan se frem til en kraftig reduktion i grundskatterne fra 2024, så må landbrugene i yderkommunerne indstille sig på uændrede grundskatter. Det er effekten af et svar fra skatteminister Morten Bødskov (S) til Folketinget.

De store forskelle er endnu en effekt af, at staten via en række komplicerede mekanismer fra 2024 yder milliardstøtte til grundejerne i de rige kommuner, for at sikre dem lavere grundskyldspromiller, så de ikke bliver ramt af de nye mere retvisende ejendomsvurderinger.

Det betyder, at Danmark fra 2024 får meget store forskelle i grundskyldspromillerne på tværs af landet. Mens borgerne i de rigeste bykommuner kan se frem til grundskyldspromille under seks, så vil boligejerne i de fleste yderkommuner få en grundskyldspromille omkring 30.

Det vil medføre endnu større forskelle for landmændene. Skatteministeren bekræfter i sit svar, at de nuværende kobling mellem grundskyldspromillen på parcelhusgrunde og landbrugsjord også vil gælde i fremtiden.

Det betyder, at grundskyldspromillen for landbrugsjord også i fremtiden som udgangspunkt er 14,8 promille lavere end for boligejerne. Der er dog fortsat et minimum på 1,2 promille og et maksimum på 7,8 promille.

Når grundskyldspromillerne efter 2024 vil være uændrede i yderkommunerne, så vil landmændenes grundskyld også være uændret. Modsat er det i kommuner som eksempelvis Aarhus, Odense, Middelfart og Skanderborg, hvor grundskyldspromillen falder meget kraftigt, hvilket ofte får grundskyldspromillen på produktionsjord til falde forholdsmæssigt endnu kraftigere.

I Skanderborg kommune kan en landmand således se frem til, at grundskyldspromillen falder fra 7,8 promille til 1,2 promille, mens en landmand i Varde fortsat skal betale 7,8 promille.

Staten betaler for laver grundskyldspromiller i bynære kommuner

Pengene til at finansiere de lavere grundskyldspromiller kommer vi en kompleks kæde fra statskassen, og dermed vil alle skatteydere i Danmark være med til at finansiere, at grundejerne i de bynære kommuner får en klækkelig skatterabat.

Rent teknisk sker det ved, at de nye og mere korrekte ejendomsvurderinger ikke indregnes i den kommunale udligning og samtidig dikterer staten, at kommunerne skal sænke deres grundskyldspromiller, så de får et uændret provenu.

De nye ejendomsvurderinger vil stige markant i bykommunerne og typisk være uændrede i yderkommunerne. Det betyder, at grundskyldspromillen i mange yderkommuner bliver 30, mens den bliver helt ned til fem-seks promille i bykommunerne.

Hvis de nye ejendomsvurderinger var blevet indfaset i det kommunale udlignings-og tilskudskudsystem, så ville kommunernes samlede indtægter stige markant. Det ville dels betyde, at staten kunne nedsætte sit balancetilskud til kommunerne, dels betyde, at kommuner med høje grundpriser skulle betale mere i udligning til kommuner med lave grundpriser.

Slutfacit er derfor, at det er alle skatteydere, som via staten betaler for, at grundejerne i byerne får en lavere grundskyldspromille og dermed undgår en kæmpe ekstraregning, fordi deres huse er steget kraftigt i værdi.

Det er Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, der har rejst spørgsmålet i skatteudvalget, og hun erkender blankt, at politikerne ikke har et samlet overblik over effekterne af det nye boligskattesystem, herunder det aktuelle lovforslag om en række detaljer vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem.

"Vi er bekymrede over effekterne af det her lovforslag, men vi kan ikke nå at rette det inden første marts. Derfor kræver vi, at vi følger op på effekterne senere," siger hun.

Politikerne har god tid til at rette op på eventuelle fejl og mangler, idet den nye boligskat først kommer til at gælde fra 2024.