Ringkøbing-Skjern og Roskilde Kommuner har ligesom langt størstedelen af landets kommuner udfordringer med, at udgiftspresset på det specialiserede socialområde er i hastig vækst, og de planlægger derfor at spare på området.

Udfordringen er, at det skal gøres samtidig med at servicen for den enkelte ikke må forringes, og at der stadig kommer flere nye ydelsesmodtagere.

Derfor har kommunerne igangsat konkrete initiativer, som skal nedbringe udgifterne på området, og NB-Økonomi gennemgår her for hver kommune, hvordan de planlægger at spare på området.

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ifølge kommunen har man udgifter til voksenområdet, der ligger væsentligt over andre kommuner, som man normalt sammenligner sig med. Man mener her, at årsagen især er, at man har mange borgere på længerevarende botilbud, og det antal vil man nu forsøge at nedbringe.

Derfor har kommunen udarbejdet et "politisk strateginotat", som skal sætte en ny retning for det specialiserede voksenområde. Det overordnede mål med den nye retning er, at flere borgere skal understøttes i at mestre eget liv, og i højere grad skal klare sig i eget hjem, i stedet for at komme på kommunale døgninstitutioner.

For at opnå målsætningen, har kommunen udarbejdet syv pejlemærker for, hvordan det specialiserede voksenområde skal styres fremadrettet.

De syv pejlemærker er:

Fælles for pejlemærkerne er, at de har til formål at skære i udgifterne til døgninstitutioner og opholdstilbud, hvor kommunen mener, at man i dag har for mange borgere placeret, som kunne have klaret sig i eget hjem, og dermed ikke være ligeså omkostningstunge.

Dermed vil kommunen både forsøge at forebygge anbringelser i døgninstitutioner, at de døgninstitutioner man tilbyder til borgerne skal være billigere for kommunen, og at man skal forsøge at få borgerne væk fra døgninstitutioner, så snart man vurderer, at borgerne er stærke nok til at kunne klare sig i eget hjem.

Samtidig vil man gå væk fra en 'one-size-fits-all' model, og i højere grad give borgerne individuelle tilbud, så man ikke som udgangspunkt giver alle borgere det dyreste tilbud, når der ikke er behov for det. Det skal blandt andet ske ved at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper, så man i højere grad kan hjælpe hinanden til at finde det bedste tilbud til borgeren.

På samme møde drøftede social- og sundhedsudvalget en samlet serviceniveaubeskrivelse, som skal hjælpe kommunen til at opnå effektiviseringer fra og med 2022. Her var blandt andet strateginotatet udarbejdet som en væsentlig forudsætning for, at man kunne opnå de ønskede besparelser på området.

Roskilde Kommune

I Roskilde Kommune har man, modsat Ringkøbing-Skjern, særlige udfordringer med de stigende udgifter på det specialiserede børneområde.

Derfor udarbejdede kommunen i april 2019 en særlig handlingsplan for, hvordan man skulle nedbringe udgifterne på området. Målet med planen var, at man i alt skulle nedbringe udgifterne til det specialiserede børneområde med otte millioner kroner varigt fra 2023.

Baggrunden for besparelserne er, at kommunen har haft en stigning i antal underretninger på børn og unge fra 572 i 2010 til 1.351 i 2018. Samtidig er antallet af børn med psykiske diagnoser steget voldsomt i perioden, ligesom det er på landsplan.

Det har ført til, at det specialiserede børneområde i Roskilde Kommune har haft en udgiftsstigning på 9 procent fra 2012 til 2018, svarende til 16 millioner kroner.

Derfor vil kommunen forsøge at nedbringe antallet af børneanbringelser i kommunen, for dermed at spare i kommunekassen, og samtidig give de berørte børn et mere passende tilbud.

Planen er altså, at flere socialrådgivere skal understøtte børn på tværs af institutioner, og at børn kan få mere hjælp fra socialrådgivere.

Dernæst skal færre børn anbringes i døgninstitutioner, og man skal arbejde med eksempelvis en "fleksibel aflastning samt familiebehandling for at sikre, at den unge kan hjemgives, eller kan overgå til anbringelse i en mere selvstændig boform, og at døgnanbringelsen på Roskilde ungecenter dermed forkortes".

Samtidig vil man forsøge at gruppere børn med nogle af de samme lidelser såsom stress og angst, så de ikke behøver at få enkeltvis hjælp, og samtidig kan indgå i grupper med hinanden.

Dermed har besparelserne i Ringkøbing-Skjern Kommune og Roskilde Kommune det fællestræk, at de begge skal føre til færre anbringelser på døgninstitutioner, og at behovet for hjælp til den enkelte nedbringes.

En anbringelse på en døgninstitution koster i gennemsnit en kommune mellem 700.000 og 1,2 millioner kroner, og netop nedbringelsen af anbringelserne kan derfor føre til massive besparelser hos kommunerne.