Der ligger vidt forskellige historier bag det nettotal, som viser, at kommunerne under ét skød betydeligt under servicerammen for 2019. Det viser samtaler med fire kommuner med hver deres økonomiske udfordringer.

De samlede kommunale regnskaber for 2019 endte med, at kommunerne i alt brugte 1,1 milliarder kroner mindre på service end aftalt; et resultat som overraskede mange iagttagere både i og uden for den kommunale sektor.

Rammerne omkring den kommunale økonomi i form af budgetlov og økonomiaftaler gør, at kommunerne ikke bare kan overføre det opsamlede overskud til næste regnskabsår; pengene bliver blot liggende som likviditet i den enkelte kommune.

Professor Kurt Houlberg fra VIVE sagde i sidste uge i en kommentar til NB-Økonomi, at der kan være "kommuner, hvor man kan være kommet i den situation, at regnskaberne trekvart inde i året så meget anstrengte ud, så man derfor valgte sidst i året at iværksætte skrappe besparelsestiltag – som så, da året var gået, måske ikke viste sig at være nødvendige.”

Og det er der også, men det samlede billede er broget.

Viborg bremsede blødt op

En af de kommuner, som endte med at bruge mindre, end den måtte, er Viborg, men økonomidirektør Klaus Christiansen står fast på at tale om en "blød opbremsning", ikke en hård.

"Vi havde stærkt fokus på serviceudgifter sidste år, fordi vi midt på året lå til at overskride servicerammen med omkring 50 millioner kroner," siger han.

"Men jeg vil ikke kalde det, vi gjorde, for en hård opbremsning; det var en ganske blød opbremsning, hvor vi gav en henstilling til områder, hvor de ansatte ikke gik i vagtplaner, om at overveje, om de kunne spare ved at lade stillinger stå tomme, og vi bad alle om at overveje at vente med større anskaffelser til 2020. Og vi kan se, at begge dele – begge de henstillinger vi gav – har virket.

Det endte faktisk med, at vi kom under servicerammen; regnskabet endte med serviceudgifter 22 millioner kroner under rammen. Men det er nu meget godt ramt alligevel, for vi har regnet ud, at vi har realiseret 99,1 procent af budgettet. Det synes vi selv er okay."

Mindre serviceforbrug end aftalt har potentialet i sig til politisk strid, for regelværket gør som nævnt, at pengene ikke bare kan bruges året efter; borgerne ender dermed teoretisk set med at få mindre service, end kommunalbestyrelsen oprindeligt havde besluttet, at de skulle have.

Virkeligheden er dog også på dette punkt mere kompliceret end teorien.

"Af de 22 millioner kroner er de 15 en bufferpulje, vi satte af for at kunne bruge af tidligere års opsparing. Så det er reelt kun syv millioner kroner, vi ikke har brugt – ud af et budget på fire milliarder kroner," siger Klaus Christiansen.

"Vi er så tæt på budgettet, som vi kan komme; bruger vi for mange penge, mødes vi af en trussel om sanktioner, og bruger vi for få, er truslen borgere, som er utilfredse med ikke at den forventede service. Margenen er lille i det velfærdssystem, vi har indrettet. Og det ville have været forfærdelig ærgerligt at sende millioner i bøder til staten, som vi så slet ikke ville kunne yde service for."

Derfor er Klaus Christiansen klart tilhænger af, at kommunerne får en vis frihed til at overføre over- og underskud fra det ene år til det næste.

"Jeg synes, systemet er meget ufleksibelt i dag; der er behov for større fleksibilitet," siger han.

"Når vi afsætter en buffer på 15 millioner kroner, så er det, fordi vi gerne vil give vores egne institutioner en mulighed for at spare op og bruge pengene senere hen. Men det har vi som kommune ikke mulighed for, og det tvinger os til lave de her buffere. Hvis vi havde et mere fleksibelt system, kunne vi komme endnu tættere på at bruge, hvad vi har aftalt."

Viborgs bufferpulje er forhøjet til 40 millioner kroner i 2020-budgettet. Kommunens budgetafvigelser består i øvrigt blandt andet af et stort mindreforbrug på skoleområdet (konto 3.22-3.30, i alt 19,7 millioner kroner) og hjemmehjælp med mere (konto 5.30, i alt 10,5 millioner kroner), mens den helt store negative afvigelse ligger på det specialiserede voksenområde (44,4 millioner kroner).

Svendborg havde medvind

Svendborg fik i årets løb reduceret en stor og truende budgetoverskridelse til næsten ingenting, men endte dog med at bruge en anelse flere penge, end KL's sigtepunkt gav lov til.

"Vi ventede en betydelig overskridelse og kom ned på syv millioner kroner; men i lang tid stod der en sanktion og spøgte i kulissen," fortæller Jens Otto Kromann, stabschef i Svendborg kommune.

"Vi har budgetkontrol i vores centrale økonomifunktion og har været meget bevidste om ting, vi kunne undlade at gøre og udskyde og samtidig – sådan er det altid – var der ting, som ændrede sig, så nogle af forudsætningerne har ændret sig og er gået vores vej, uden at vi nødvendigvis selv har været herre over det, områder hvor vi har haft medvind."

Kombinationen opbremsning og regnskabsmæssig medvind i 2019 betyder, at kommunen er lidt mindre sårbar over for for krise, der nu har ramt.

"Med det vi gjorde, står vi fornuftigt nu, med den krise, vi der blevet ramt af med corona. Uden besparelserne i 2019 havde det set svært ud.

På det specialiserede voksenområde får vi et stort merforbrug – men her kan det være afgørende, om vi får bare nogle få ekstra sager eller ikke. Det er her, vores primære udfordring ligger lige nu; vi har en stor opgave dér, og det er en af de ting, vi ikke selv er herrer over."

Teknik hjalp Lolland

Lolland kommune har som regel større problemer med at udfylde servicerammen end med at undgå at overskride den, men 2019 indebar alligevel, at man måtte bremse lidt op, forklarer kommunaldirektør Thomas Knudsen.

"Udgiftspresset vedrører især sundheds- og ældreområdet, primært ældreområdet, og så det specialiserede område, hvor udgifterne stiger hurtigere, end vores budget kan følge med. Men vi har ikke i 2019 haft markante styringsudfordringer i forhold til budgettet," siger han.

"Vi har gjort to tre ting siden i sommer, primært af teknisk karakter.

Vi har bedt institutionerne om at bremse op af hensyn til servicerammen, og vi har blandt andet gennemgået anlægsaktiviteter og overført en række mindre anlægsprojekter fra drift til anlægsbogføring.

Endelig er vi blevet hjulpet af defensiv rapportering – det fænomen, at et mindreforbrug sjældent rapporteres med det samme, mens dårlige nyheder indrapporteres løbende; på den måde gemmer institutionerne lidt til en regnvejrsdag. Det er et årligt tilbagevendende fænomen; i 12 af de 13 år, jeg har arbejdet her, er regnskabet endt med at blive lidt bedre end tredje kvartals budgetopfølgning. Denne naturlige forsigtighed gør, at tingene gerne ser lidt værre ud, end de ender med at være."

"Systemfejl" koster Aalborg dyrt

En anden kommune, der ligesom Svendborg endte med at overskride sin serviceramme, er Aalborg, men der er dog ikke tale om et beløb, der bekymrer vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen.

"Vi endte med at blive en af de forholdsvis få kommuner, som i 2019 havde et merforbrug på serviceudgifter i forhold til KL’s sigtepunkt. For os hedder det 8.915 millioner kroner i udgifter i forhold til et sigtepunkt på 8.953 millioner. Alt i alt svarer det til en budgetoverskridelse på en halv procent, så vi mener generelt, at vi har kunnet styre økonomien godt. Når der alligevel er et merforbrug i forhold til rammen, handler det mest om enkeltstående poster – for eksempel koster afskaffelsen af affaldsgebyret til virksomheder os fem millioner kroner, uden at der følger DUT-regulering med.

Og så har vi i et mindre omfang skubbet opgaver fra 2018 til 2019 for at kunne servicerammen for 2018."

Aalborgs største økonomiske udfordring ligger uden for servicerammen, nemlig på dagpenge til forsikrede ledige; her endte kommunen med at bruge 51 millioner kroner mere end budgetteret.

"Beskæftigelsestilskuddet, altså den måde dagpenge til vores forsikrede ledige finansieres på, er voldsomt hårdt ved vores økonomi, og det det har været, lige siden ordningen blev indført," siger Jørgen Litske Petersen.

"I 2019-regnskabet havde vil udgifter til forsikrede ledige på 546 millioner kroner, og tilskud fra staten på 322 millioner kroner. Det giver altså et tab på 224 millioner kroner. Vi forventer at få en efterregulering til sommer, men det bliver små penge.

Beskæftigelsestilskuddet vil jeg kalde en systemfejl. Det rammer kommuner som Aalborg og Aarhus hårdt, særligt på grund af dimittendledigheden, som betyder, at vi ikke har været i stand til at nedbringe ledigheden på samme måde som omegnskommunerne. Det håber vi meget bliver rettet op i forbindelse med udligningsreformen."