Der forhandles intenst om en udligningsreform i Finansministeriet. En række kilder bekræfter overfor NB-Økonomi, at forhandlingerne mellem regeringen og Venstre er intense, og at der sker fremskridt.

Samtidig erfarer NB-Økonomi, at Venstres borgmestre tirsdag aften havde et digitalt møde med partiets topledelse, hvor alle borgmestre på nær en enkelt "lidt forbeholden" lagde massivt pres på Venstres topledelse for nå frem til et forlig.

Men samtidig understreges det, at alle borgmestrene bakkede entydigt op bag partiledelsens opfattelse af, at Venstre ikke blot skulle acceptere et færdigt oplæg til et forlig, som regeringen mandag præsenterede for partiets forhandlere.

“Venstre skal selvfølgeligt kræve reelle forhandlinger og have reel indflydelse, men vi skal også vide, at vi ikke har 90 mandater, og dermed kan bestemme alt i udligningsreformen," siger Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen, som ikke vil kommentere NB-Økonomis oplysninger om mødet tirsdag aften.

Samme melding lyder fra en anden markant Venstreborgmester i Jylland.

"Som Venstreborgmester i Vestjylland, så håber jeg, at Venstre bliver siddende ved bordet, til sidste punktum er sat. Det betyder meget, at vi får et forlig hen over midten også i forhold til det langtidsholdbare," siger Vardes borgmester, Erik Buhl.

Vi er ikke stemmekvæg

NB-Økonomi har talt med en bred vifte af Venstreborgmestre og samtidig med kravet om et forlig, bakker de massivt op bag de udtalelser, som Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, mandag kom med her på NB-Økonomi.

Her advarede Løhde regeringen mod at tro, at Venstre blot var klar til en hurtig underskrift på et forlig, som gav nogle ekstra penge til V-kommunerne via de særlige puljer. Ifølge NB-Økonomis oplysninger kom udtalelserne, efter Sophie Løhde havde set det oplæg til et forlig, som regeringen havde udarbejdet til Venstre.

"Vi er ikke stemmekvæg" og "magtarrogance fra regeringen" er blot nogle af de udsagn, som går igen. Flere borgmestre fremhæver over NB-Økonomi, at ligeså klart presset er fra baglandet for at få Venstre med i et forlig, ligeså stor er opbakningen til at kræve reel indflydelse.

Dermed er der en risiko for, at udligningsforhandlingerne endnu engang kan strande på en forskellige opfattelse af, hvordan en politisk forhandling foregår. Det er dog opfattelsen i Venstres bagland, at regeringen endeligt et gået ind i det, som kaldes "reelle" og "ordentlige forhandlinger."

V-borgmestre frygter forlig med Enhedslisten

Logikken bag Venstreborgmestrenes pres for at få partiet med i et forlig er angiveligt en frygt for, at regeringen i stedet indgår et forlig med sit parlamentariske grundlag - altså Enhedslisten, SF og De Radikale.

Frygten er, at et rødt forlig i værste fald bliver regeringens oprindelige udspil med indrømmelser til Enhedslisten.

"Ved et forlig med Enhedslisten ser jeg en risiko for, at Danmark bliver endnu skævere, end det er i dag, fordi det så bliver et andet grundlag for et forlig, end det jeg kender," siger Erik Buhl.

Et af de afgørende punkter for Venstre syntes dog også at være, at tabet for de nordsjællandske kommuner bliver markant reduceret. Et punkt, hvor Venstre også har opbakning fra De Radikale, hvis bagland i Nordsjælland angiveligt er oprørt over regeringens lancering af sin reform, hvor nordsjællænderne i mange radikales optik blev italesat som egoister, der ikke bidrager til de svage i samfundet.

Uvist, hvornår der er et forlig

Ifølge NB-Økonomis oplysninger forhandles der intenst med en vilje til et forlig hos både Venstre og regeringen, men det er angiveligt fortsat usikkert, hvor tæt man er på et forlig. Det ventes, at blandt andet De Radikale og andre partier bliver involveret i forhandlingerne i slutfasen, og der er man angiveligt ikke endnu.