Hvis man på Christiansborg ønsker, at kommunerne skal tættere på at udnytte servicerammen, så bør man overveje mere fleksible rammer, hvor kommunerne får mulighed for at overføre i hvert fald en del af deres budgetafvigelser til senere år.

Det siger professor Kurt Houlberg fra VIVE på baggrund af den overraskende store negative budgetafvigelse i 2019.

”Underskridelsen er i mine øjne relativt stor, selv om over halvdelen af det samlede beløb ligger i Københavns kommune,” siger han.

”Jeg ville have forventet, at kommunerne kom tættere på servicerammen i deres regnskaber, end tallene viser. Afvigelsen adskiller sig fra trenden i årene før, hvor kommunerne er kommet tættere og tættere på at bruge, hvad de har budgetteret med; i 2018 var forskellen omkring 0,1 milliarder kroner."

"Samtidig har mange kommuners økonomi af forskellige grunde været under pres også i 2019, så derfor overrasker det mig, at kommunerne under ét ligger så relativt langt under det budgetterede. ”

Regnskaber så meget anstrengte ud

Hvad kan forklaringen være på, at det varierer så meget fra kommune til kommune?

”Der kan for eksempel være nogle kommuner, hvor man kan være kommet i den situation, at regnskaberne trekvart inde i året så meget anstrengte ud, så man derfor valgte sidst i året at iværksætte skrappe besparelsestiltag - som så, da året var gået, måske ikke viste sig at være nødvendige.”

”Nogle kommuner kan omvendt have haft ambitioner om holde igen på det specialiserede socialområde og bremse udgiftsvæksten her, så man har lagt effektivisering ind i budgetterne - og det er man måske ikke kommet i mål med.

”Men der kan også være tale om demografiske ændringer, som kan være svære at prognosticere, både på ældreområdet og børneområdet. Ikke mindst prognoser for antallet af førskolebørn vil altid være behæftet med en vis usikkerhed; mange af børnene er ikke født endnu, og man ved ikke altid, hvordan forældrene vil agere i forhold til barsel og arbejde. Det vil både kunne betyde, at man ender med at bruge mere eller mindre end budgetteret.

Hvad kan dette tænkes at få af konsekvenser for budgetlægningen i 2021?

”Det er klart, at de enkelte kommuner må tage bestik af, hvad situationen har været i 2019 og vurdere, om de har været i stand til at budgettere på realistisk vis, og om det serviceniveau, de endte med, har været i overensstemmelse med det, de politisk vil have. Men lige nu fylder det nok mere at holde sig på omgangshøjde med, hvad coronakrisen betyder for budgetterne i 2020.”

Fleksible rammer

Kunne der være grund til at ændre på rammerne for den kommunale budgetlægning?

”Lige siden det nuværende sanktionsregime blev indført i 2011, har kommunerne hvert år brugt mindre, end de har budgetteret med, ikke mindst på grund af frygten for sanktioner, hvis de samlet set overskred budgetterne. Og hvis den politiske ambition også på Christiansborg er, at kommunerne så vidt muligt under ét skal bruge det på service og anlæg, som man har aftalt i de årlige økonomiaftaler, så ville det give god mening at overveje, om man kunne skabe mere fleksible rammer i de årlige økonomiaftaler."

"Det kunne være aftaler, hvor sanktionselementerne knytter sig til et flerårigt perspektiv, så man kigger på tværs af flere år og/eller at man giver kommunerne mulighed for at overføre over- eller underskud fra ét år til det næste, helt eller delvist."

"Man kunne for eksempel forestille sig, at man inden for en ramme på én procent af servicerammen kunne overføre halvdelen til næste år, både over- og underskud, altså noget i stil med, hvad de fleste kommuner selv giver deres daginstitutioner, skoler og plejecentre og så videre mulighed for.”