Selvom de politiske partier gav de største løfter om øget velfærd i mange år i 2019, så oplevede borgerne i næsten to ud af tre kommuner, at de fik mindre service, end deres kommunale politikere havde lovet dem, da de vedtog budgettet for 2019.

De kommunale regnskaber for 2019, som blev offentliggjort her til morgen, viser, at kommunerne samlet brugte 1,1 milliarder mindre på service end budgetteret. Hvis man omregner det tal i offentligt ansatte, så svarer det til næsten 3.000 sosu-assistenters løn.

Mindreforbruget er kommet som en betydelig overraskelse for mange kommuner. Sidste efterår frygtede både KL og kommunerne, at et overbrug på service på omkring en milliard kroner ville udløse kæmpebøder fra staten til kommunerne. Derfor igangsatte mange kommuner akutte sparerunder, og alt tyder på, at disse sparerunder helt enkelt havde større effekt end forventet.

Dermed sætter underforbruget endnu engang fokus på budgetlovens meget stramme regler, som betyder, at kommunerne får en sanktion krone til krone, hvis de overskrider servicerammen.

Samlet bruger kommuner 1,4 milliarder mindre, end VLAK-regeringen gav lov til

Da KL i juni 2018 indgik en økonomiaftale med VLAK-regeringen, endte det med en serviceramme på 252,3 milliarder kroner, og kommunerne endte med at budgettere med serviceudgifter på 251,9 milliarder kroner for i stedet at bruge lidt ekstra penge på anlægsområdet.

Nu, hvor det endelige regnskab er 1,1 milliarder under budgettet, ender kommunerne altså med at have brugt cirka 1,4 milliarder kroner mindre på service, end VLAK-regeringen accepterede, at der var behov for.

Den politiske reaktion på det markante mindreforbrug var bemærkelsesværdigt ved, at både KL og den socialdemokratiske regering stik imod sædvane ikke af egen drift udsendte pressemeddelelser i anledning de kommunale regnskaber, som dækker cirka halvdelen af det offentlige forbrug.

Forklaringen er formentlig, at tallene kom godt og grundigt på tværs af både kommunernes og regeringens interesser. Årsagen er den helt enkle, at det svækker argumentet for det akutte behov for øgede midler til offentlig service, at kommunerne i 2019 rent faktisk kunne klare sig med cirka 1,4 milliarder mindre, end den daværende borgerlige regering mente, at der var behov for.

Revisionen af budgetloven er udskudt

Oprindeligt skulle budgetloven have været revideret her i foråret, men det er nu udskudt til efteråret på grund af coronakrisen.

Det betyder, at det turbulente forløb omkring kommunernes serviceudgifter med akutte sparerunder drevet af frygt for sanktioner, som så endte med at udløse mindreforbrug, kan komme til at spille en central rolle i debatten om budgetloven.

Socialdemokratiske borgmestre havde det største mindreforbrug

Regeringens udfordringer med at forklare, hvordan kommunerne kunne levere service for 1,4 milliarder mindre, end VLAK-regeringen bevilgede, bliver ikke lettere af, at det faktisk var de socialdemokratisk ledede kommuner, som havde det største mindreforbrug.

De socialdemokratiske borgmestre brugte i gennemsnit 204 kroner mindre pr. indbygger på service, end de havde budgetteret med - og dertil kommer den ubrugte serviceramme, som af gode grunde ikke kan fordeles på enkeltkommuner.

En væsentlig årsag til S-kommunernes markante underforbrug skal findes i Københavns Kommune, som brugte 572,2 millioner kroner mindre end budgetteret svarende til 905 kroner pr. indbygger.