De 1,7 mia. kr. som regeringen har afsat til børneområdet i 2026 (bedre normeringer og lavere forældrebetaling ), men hvor kravene til bedre normeringer og lavere forældrebetaling reelt først træder i kraft i 2027, er for langt, langt de fleste kommuner slet ikke en del af budgettet for 2026 - men det kan blive en kærkommen hjælp til evt udfordringer i budgettet 2026.

Samlet set bruger kommunerne ca. 1.000 kr. mere pr. 0-5-årig i 2026-budgettet end i budget 2025. På landsplan forventer kommunerne udgifter pr. barn på ca. 76.000 kr.

Men hvis kommunerne havde medregnet de 1,7 mia. kr. i børnemidler, der først blev endeligt vedtaget med finansloven for 2026 i december, kunne stigningen have været over fem gange så højt og en gennemsnitlig udgift på 80.700 kr. pr. 0-5-årig.

Det viser beregninger, som NB-Økonomi har lavet ud fra budgettal fra Danmarks Statistik.

Der er det mindre forbehold, at der kan være få enkelte kommuner, der har medregnet en del af deres forventede andel af de 1,7 mia. kr. i budgettet for 2026.

Der er lige nu en slags stillingskrig mellem kommunerne og regeringen på det her område. Der er i regeringens aftale med KL indført et regeringsvenligt tekststykke:

"Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i videst muligt omfang sænker forældrebetalingen i løbet af 2026"

Mere kommunevenligt står der også i aftalen at:

"Lederne vil først udgå af normeringsopgørelsen per 1. januar 2027, ligesom lovkrav om nedsættelse af forældrebetaling også først træder i kraft per 1. januar 2027."

Det giver lidt forsimplet kommunerne en slags frit valg til hvad de vil bruge de 1,7 mia. kr. til i 2026.

Næste slag i den krig bliver det lovforslag der efter planen fremlægges i marts og som nærmere vil angive, hvad der skal og hvornår.

Se tallene for hver kommune i kortet: