Af Arne Ullum, [email protected]

Nye folketal fra Danmarks Statistik vil formentligt flytte omkring en kvart milliard kroner i udligning blandt bare 24 primært mindre udkantskommuner. Det er et særligt kriterie, som udløser ialt cirka 2,2 milliarder kroner i tilskud for faldende folketal, som fordeles markant anderledes i 2020 på grund af relativt små ændringer i de enkelte kommuners folketal.

Embedsmændene i Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet har gentagne gange meget klart advaret om, at netop kriteriet med faldende folketal var ustabilt og burde ændres, men det skete ikke på grund af sammenbruddet i forhandlingerne om en ændring af den kommunale udligning i foråret 2018.

Udsigterne er værst for Haderslev, Kerteminde, Jammerbugt, Mariagerfjord og Aabenraa, som ser ud til helt at miste deres tilskud. Derudover bliver Bornholm og Ringkjøbing-Skjern relativt hårdt ramt af et faldende tilskud.

De store vindere er de udkantskommuner, som har en mindre tilbagegang i folketallet end de øvrige udkantskommuner. De store vindere ser ud til at blive Guldborgsund, Lolland, Haderslev, Skive og Hjørring.

Guldborgssund er dog relativt tæt på ikke længere at have haft tilbagegang i folketallet set over fem år, og dermed falde helt ud af ordningen. Derfor kan uventede ændringer gøre Guldborgssund til den største taber. Det kan eksempelvis ske, hvis en virksomhed ansætter et større antal EU-borgere, som får folkeregisteradresse i kommunen hen over årsskiftet.

Udregningen af udligningen for faldende folketal er relativt kompliceret, dels fordi de rå folketal korrigerer for borgere, som bor i en anden kommune end den, som har betalingsforpligtelsen, dels fordi kommunerne i nogle tilfælde får tilskud til et større antal borgere end de rent faktisk har mistet. (Se afsnit under skemaet: Sådan har vi gjort). Derfor skal tallene tages med betydeligt forbehold – kommunerne vil først få klarhed, når udligning og tilskud meldes ud i slutningen af juni 2019.

Sådan har vi gjort:

Kommunerne får udligningstilskud i forhold til summen af de årlige fald i folketallet de seneste fem kalenderår, hvis det samlede folketal er faldet over de fem år. Det betyder eksempelvis, at en kommune som har haft et fald i folketallet på i alt 100 fra 2013 til 2015 og derefter en vækst på 80 vil få tilskud efter de 100 borgere, selv om folketallet reelt kun er faldet med 20 i perioden.

Samtidig korrigeres folketallet for de borgere, som en anden kommune har betalingsforpligtelsen for, ligesom en kommune får tilskrevet de borgere, som kommunen har betalingsforpligtelsen overfor, selvom de har folkeregisteradresse i en anden kommune.

NB-Økonomi har derfor taget det antal borgere, som de enkelte kommuner fik tilskud for i 2019 (udmeldt i juni 2018) og korrigeret for den ændring, som der har været i folketallet fra Q1 2013 til Q1 2018 (det er de tal som udligning 2019 er baseret på) i forhold til ændringen i folketallet fra Q4 2013 til Q4 2018.

Derefter har vi dels beregnet effekten af denne ændring (altså forudsat at der ikke sker yderligere udvikling frem til Q1 2019-tallene, ligesom vi har fremskrevet udviklingen i de første ni måneder. Derefter har vi taget et gennemsnit af de to tal.

Det skal understreges, at kriteriet for faldende folketal er så ustabilt, at selv små ændringer og periodiseringer kan flytte mange millioner. I nogle ekstreme tilfælde kan een borger flytte et tocifret millionbeløb, hvis denne ene borger lige præcis betyder, at kommunen ikke længere har tilbagegang set over fem år.