Regeringen skal nu lægge kortene på bordet om det faglige grundlag for den nye finansieringsmodel for regionerne, hvis det står til oppositionen.

Sundhedsminister Ida Auken (S) og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) er indkaldt i samråd, hvor de skal svare på, om regeringen er enig i de konkrete kriterier og vægte i den analyse, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet tidligere på året udarbejdede som grundlag for en ny fordeling af regionernes bloktilskud.

Spørgsmålet er stillet af den tidligere indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl. De beder ministrene tage stilling til både kriteriernes nærmere afgrænsning og vægtningen mellem dem – og til, hvor godt den statistiske analyse underbygger forslaget om at ændre fordelingen af pengene.

Det sker netop som regeringen er på vej ind i de politiske forhandlinger. Pia Olsen Dyhr har indkaldt partierne bag sundhedsreformen til forhandlinger fra 3. november.

Venstre og Danmarksdemokraterne vil forsøge at presse regeringen til at forholde sig konkret til et analysegrundlag, som hidtil først og fremmest har været præsenteret som et fagligt oplæg, men som kan få meget store økonomiske konsekvenser, hvis det bliver omsat direkte til en ny finansieringsmodel.

NB-Økonomi har tidligere beregnet, at en model tæt på analysens resultater kan koste den nye Region Østdanmark omkring to milliarder kroner sammenlignet med den nuværende fordeling, mens især Region Syddanmark og Region Midtjylland står til markante gevinster.

Også den kommunale udligning er trukket ind i sagen

For kommunerne er et andet samrådsspørgsmål mindst lige så interessant.

Sophie Løhde og Jens Henrik Thulesen Dahl beder her økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr redegøre for, "i hvilket omfang" regeringen mener, at det metodiske sporskifte i den regionale finansieringsmodel bør inddrages i arbejdet med den kommende kommunale udligningsreform.

Dermed bliver regeringen bedt om at tage direkte stilling til den forbindelse mellem den regionale og den kommunale udligning, som NB-Økonomi tidligere har peget på.

Det er væsentligt, fordi ministeriets analyse af regionernes finansiering ikke bare foreslår at flytte nogle vægte mellem eksisterende kriterier. Den ændrer selve metoden for, hvordan man forsøger at identificere det reelle udgiftsbehov.

Hvis regeringen mener, at den samme tilgang bør føres videre til kommunerne, kan det få betydning for det analysearbejde, der skal danne grundlag for den kommunale udligningsreform med virkning fra 2029.

Ikke bare nye procenter

I det eksisterende regionale system fordeles en betydelig del af bloktilskuddet efter socioøkonomiske kriterier. Flere af de kriterier, der hidtil har haft stor betydning, forklarer ifølge ministeriets analyse ikke længere forskellene i sundhedsudgifterne særlig godt.

Det gælder blandt andet antallet af personer i udlejningsboliger og børn af enlige forsørgere. Begge kriterier foreslås fjernet. I stedet lægger analysen blandt andet vægt på personer uden videregående uddannelse, personer, der er trådt tidligt ud af arbejdsstyrken, patienter med tunge cancerdiagnoser og personer med flere kroniske sygdomme.

Men den principielt vigtigste ændring er metoden bag analysen.

Ministeriet har i højere grad benyttet individdata om borgernes faktiske brug af sundhedsvæsenet. Dermed forsøger analysen at komme tættere på borgernes underliggende sundhedsbehov frem for blot at forklare de eksisterende forskelle i regionernes udgifter.

Den tidligere metode havde det problem, at høje udgifter i en region både kan skyldes et stort sundhedsbehov og et stort udbud af behandlinger. Omvendt kan et lavere forbrug både skyldes sundere borgere og ringere adgang til behandling.

Det er det metodiske skifte, som Løhde og Thulesen Dahl nu vil have regeringen til at forholde sig til – både i den regionale model og i arbejdet med den kommunale udligning.

Forhandlingerne begynder 3. november

Samrådsspørgsmålene kommer samtidig med, at den politiske proces om den regionale finansieringsmodel igen er sat i gang.

Der var oprindeligt lagt op til, at den nye model for regionerne skulle gælde fra 2027, men folketingsvalget forsinkede processen. Modellen skal nu senest træde i kraft 1. januar 2028.

Der har samtidig været uenighed om, hvor langt de tidligere forhandlinger var nået. Jens Henrik Thulesen Dahl har sagt, at partierne før valget stort set var færdige, mens Pia Olsen Dyhr tidligere over for NB-Økonomi afviste, at der blot manglede mindre justeringer.

"Jeg har godt hørt det der rygte om, at den er færdig, og der mangler kun småting. Altså, det vil jeg sige, det er ikke det svar, jeg har fået i forhold til regionerne," sagde hun.

Hun understregede samtidig, at aftalen "slet ikke var forhandlet".

Når forhandlingerne begynder 3. november, bliver et centralt spørgsmål derfor, hvor tæt den politiske aftale kommer til at ligge på ministeriets faglige analyse.

For kommunerne bliver det mindst lige så interessant, om regeringen samtidig vil gøre den regionale analyse til et metodisk pejlemærke for den langt større og politisk følsomme reform af den kommunale udligning.