Kun ni af landets 98 kommuner havde flere tilflyttere end fraflyttere i aldersgruppen. De øvrige 89 kommuner havde et negativt flytteregnskab. Det viser en gennemgang af flytninger blandt de 16-26-årige i 2025 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Netop denne gruppe er interessant at kigge på, fordi det er her, de unge i mange tilfælde går fra at være en "udgiftspost" til på sigt at indgå i kommunens arbejdsstyrke og bidrage med indkomstskat.

Og det er især København og Aarhus, der trækker de unge til.

København havde i 2025 en nettotilflytning på 8.628 unge mellem 16 og 26 år. Det svarer til, at kommunen fik 21.571 unge tilflyttere fra andre kommuner, mens 12.943 flyttede den modsatte vej.

Aarhus havde et flytteoverskud på 6.215 unge, mens Odense og Aalborg havde overskud på henholdsvis 1.620 og 1.517.

Tilsammen havde de fire største byer en nettotilflytning på 17.980 unge i 2025.

Det svarer til, at de fire kommuner modtog næsten hele det samlede flytteoverskud blandt de ni kommuner, der havde positiv nettoflytning.

Flyttestrømmene kan få betydning for kommunernes økonomi

De store forskelle i de unges flyttemønstre er ikke kun interessante i et demografisk perspektiv.

De kan også få betydning for kommunernes fremtidige arbejdsstyrke, befolkningssammensætning og skattegrundlag.

Kommuner med en vedvarende nettofraflytning af unge risikerer at få en mindre andel af borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper, hvis fraflytningen ikke senere modsvares af tilflytning.

Omvendt kan kommuner med en stor nettotilflytning af unge få et større befolkningsgrundlag, men også et øget behov for eksempelvis boliger og kommunale tilbud.

Kun fire kommuner uden for de største uddannelsesbyer

Ud over de fire største byer og Frederiksberg er det kun fire kommuner, der har positiv nettoflytning blandt de 16-26-årige.

Det drejer sig om Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup og Albertslund.

Glostrup havde et flytteoverskud på 192 unge, mens Herlev havde 118 flere tilflyttere end fraflyttere. Høje-Taastrup og Albertslund havde mindre overskud på henholdsvis 66 og 64 unge.

Dermed ligger samtlige ni kommuner med positiv nettotilflytning enten i hovedstadsområdet eller blandt landets fire største byer.

Forskellen mellem kommunerne bliver også tydelig, når nettotilflytningen sættes i forhold til antallet af unge indbyggere.

Aarhus havde en nettotilflytning svarende til 75 unge pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen. København lå på 70 pr. 1.000 og Frederiksberg på 59.

I Glostrup var flytteoverskuddet på 56 unge pr. 1.000, mens Odense og Aalborg lå på henholdsvis 41 og 37.

Skanderborg og hovedstadens nordlige omegn mister flest

I den modsatte ende af flytteregnskabet ligger blandt andet Skanderborg og flere kommuner nord for København.

Skanderborg havde i 2025 et underskud på 507 unge. Kommunen modtog 758 tilflyttere i aldersgruppen, mens 1.265 flyttede til andre kommuner.

I Lyngby-Taarbæk og Rudersdal var underskuddet på 503 unge i hver kommune, mens Gentofte havde et underskud på 492.

Også Silkeborg og Svendborg havde store negative flyttebalancer med henholdsvis 476 og 468 flere fraflyttere end tilflyttere.

Vejle havde et underskud på 448 unge, mens Sønderborg og Kolding mistede netto 421 og 391 unge til andre kommuner.

Tallene viser, at det ikke alene er små landkommuner, der afgiver unge. Også større provinsbyer og velstillede forstadskommuner har betydelige underskud på flytteregnskabet.

Flere kommuner mister næsten hver tiende ung netto

Målt i forhold til størrelsen på kommunernes ungdomsbefolkning er forskellene endnu mere markante.

På Læsø svarede nettofraflytningen til 99 unge pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen. Det er dog en meget lille kommune, hvor flytteunderskuddet i absolutte tal kun var 11 personer.

Blandt de større kommuner skiller Allerød og Dragør sig ud.

Allerød havde et flytteunderskud svarende til 98 unge pr. 1.000 indbyggere mellem 16 og 26 år, mens Dragør lå på 92.

Også Hørsholm, Skanderborg og Rudersdal havde betydelige negative flyttebalancer på henholdsvis 79, 76 og 75 unge pr. 1.000.

For disse kommuner svarer nettotabet i løbet af ét år altså til mellem syv og ti procent af deres ungdomsbefolkning ved årets begyndelse.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at antallet af unge i kommunerne er faldet tilsvarende. Nye årgange kommer løbende ind i aldersgruppen, mens andre forlader den, ligesom internationale flytninger også påvirker befolkningstallet.

Uddannelsesbyerne tiltrækker især de 18-21-årige

Flyttetallene viser også store forskelle mellem de yngste og ældste i aldersgruppen.

I Odense og Aalborg er det særligt de 18-21-årige, der bidrager til den positive flyttebalance.

I Odense var nettotilflytningen blandt de 18-21-årige på 41,5 personer pr. 1.000 unge i kommunen. For de 22-26-årige var flyttebalancen derimod negativ med 3,1 pr. 1.000.

Et tilsvarende mønster ses i Aalborg, hvor de 18-21-årige bidrog med en positiv nettoflytning på 40,0 pr. 1.000 unge, mens flyttebalancen for de 22-26-årige var minus 4,2.

Det peger på, at de to uddannelsesbyer især tiltrækker unge i årene omkring studiestart, men samtidig mister nogle af de lidt ældre unge til andre kommuner.

Anderledes ser det ud i København og Aarhus.

Her er flyttebalancen positiv for både de 18-21-årige og de 22-26-årige.

I København bidrog de to aldersgrupper med henholdsvis 35,8 og 33,2 nettoflyttere pr. 1.000 unge. I Aarhus var tallene 44,8 og 29,4.

Dermed har København og Aarhus en bredere positiv flyttebalance på tværs af de unge aldersgrupper.