Antal medarbejdere i ældreplejen skåret kraftigt ned - se tallene for de enkelte kommuner her

Nye tal fra Ældreministeriet viser, at antallet af ansatte i den kommunale ældrepleje er faldet markant siden 2010. Sammenlignet med stigningen i antal ældre er faldet 29 procent på landsplan.

Udgivet: 25/05/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Antallet af medarbejdere i ældreplejen er faldet med næsten en tredjedel målt pr. borger over 67 år siden 2010. Det viser en simpel analyse af tal fra Ældreministeriet og befolkningstallene.

De dramatiske tal skal dog tages med en række forhold, fordi ministeriet ikke kan korrigere for udliciterede opgaver, ligesom effekten af sund aldrig og ændret alderssammensætning blandt de 67+ årige heller ikke er indregnet.

Men uanset usikkerhederne giver tallene en god forklaring på, hvorfor netop ældreområdet er blevet en politisk kampplads.

29 procent færre ansatte pr. ældre

I 2010 var der 118 medarbejdere i ældreplejen pr. 1.000 borgere over 67 år. I 2018 er det tal faldet til 83, hvilket svarer til et fald på 29 procent.

Bag tallene gemmer der sig det forhold, at antallet af årsværk i ældreplejen er faldet fra 95.505 til 82.249 samtidig med at antallet af ældre over 67 år er steget fra 769.000 til 989.000 årsværk.

Det har hidtil ikke været muligt at skelne om ansatte i ældreplejen brugte tiden på ældre eller på handicappede under 67 år. Derfor kan en ændret arbejdsbyrde i relation til handicappede spille ind.

Alle kommuner har færre ansatte pr. ældre

Alle kommuner har i dag færre ansatte i ældreplejen pr. 67+ årige sammenlignet med 2010.

Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt de 11 kommuner med lavest fald kun er to kommuner, som ikke ligger i hovedstadsområdet.

Men også her skal tallene tages med et stort forbehold, da de alene siger, hvor mange kommunalt ansatte der var i ældreplejen pr. 1.000 borgere, men ikke nødvendigvis noget om serviceniveauet.

Der er også store forskelle i antallet af kommunalt ansatte i ældreplejen pr. 67+ årige.

Når Gribskov Kommune ligger absolut lavest, så skyldes det med stor sikkerhed, at kommunen er gået forrest med at udlicitere ældreplejen til private.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]