Af Arne Ullum, [email protected]

Bilisternes interesseorganisation FDM betegnede på en hasteindkaldt høring i Folketinget i går regeringens forslag til nye modregningsregler for kommunernes parkeringsindtægter som en “katastrofe”.

Dermed endte høringen med at sætte yderligere spørgsmålstegn ved kvaliteten af det lovforslag, som regeringen og Dansk Folkeparti har fremsat.

Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt lovforslaget for at forhindre, at parkeringsindtægterne bliver en “pengemaskine for kommunerne”.

Pengemaskine for staten

Men det forslag, som er lagt frem, vil netop gøre parkering til en pengemaskine for staten frygter FDM.

“Forslaget en katastrofe, som det ligger nu – det vil bare sende penge i statskassen,” siger afdelingschef Torben Lund Kusk fra FDM.

FDM frygter ligsom kommunerne, at lovforslaget vil stoppe for udbygningen af P-anlæg, og dermed gøre det sværere at være bilist.

Men FDM har ikke tillid til, at alle kommuner alene ser på trafikregulering – og ikke på kommunekassen – når de fastsætter P-taksterne. Derfor vil organisationen stadig modregne kommunerne. Pengene skal ifølge FDM’s ønsker lægges i en pulje, som kommunerne kan søge om penge til nye P-anlæg.

Det skal også sikre, at P-indtægterne fra eksempelvis København kan bruges til at bygge P-anlæg ved stationerne i omegnskommunerne.

Venstremand udtrykte modstand mod loven

Det var bemærkelsesværdigt, at selv de to politikere fra regeringspartierne, som deltog i debatten på høringen, udtrykte tvivl om lovforslaget.

Mens Jan E. Jørgensen (V), der også er viceborgmester på Frederiksberg, ikke lagde skjul på sin utilfredshed med lovforslaget, så fokuserede Carl Holst (V) mere på den forskelsbehandling af kommunerne, som er en del af det nuværende system.

I dag får kommunerne et grundfradrag for de pristalsregulerede P-indtægter i 2007, som de kan beholde i kommunekassen. Det er en fordel for de kommuner, som var tidligt ude med at indføre P-afgifter, mens det er en ulempe for især en række provinsbyer som Køge, der først senere indførte P-afgifter.

“Er det ikke et problem”, spurgte Carl Holst de kommunale repræsentanter ved høringen.

De kommunale repræsentanter fangede ikke åbningen, og troede først, det var et polemisk spørgsmål. Carl Holst måtte derfor tage den politiske staveplade frem, da han fremlagde en alternativ mulighed.

“Man kunne måske tage den tilgang og spørge, hvor meget af det her kunne løses ved, at alle kunne modregne,” sagde Carl Holst.

Holst’s tanker vil ramme København

Pointen er, at regeringen og Dansk Folkeparti har brugt to argumenter for lovforslaget, dels at kommunerne ikke skal have incitament til hæve P-afgifterne, dels at kommunerne skal behandles ens.

Carl Holst løftede ikke sløret yderligere for, hvilke tanker man gør sig i det store regeringsparti. Men ikke mindst Køges borgmester Marie Stærke fangede herefter åbningen, og udtrykte interesse for Carls Holsts tanker.

KL’s repræsentant Kenneth Muss, der også er borgmester i Nyborg, gjorde alt for at holde sig ude af den del.

Årsagen er formentligt, at Carls Holsts tanker vil blive meget dyrt for ikke mindst Københavns Kommune, der med det nuværende system kan beholde omkring et par hundrede millioner kroner af P-indtægterne selv, fordi kommunen allerede i 2007 havde store indtægter. KL gør i øjeblikket alt for at holde sig ude af enhver interessekonflikt mellem provinsen og hovedstaden.

Carls Holsts tanker er også interessant, fordi meget tyder på, at regeringens tale om pengemaskine reelt handler om en utilfredshed med, at Københavns Kommune de seneste mange år har forøget kassebeholdningen kraftigt – og en del af de penge kommer fra P-indtægterne.

Hvis alle kommuner blev ligestillet, så ville regeringen og Dansk Folkeparti stadig kunne hive 100-200 millioner kroner op af Københavns kommunekasse uden at komme i konflikt med alle andre kommuner.