Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen har ifølge et lækket udspil fra forhandlingerne om finanslov og skattepakke helt opgivet sin målsætning fra regeringsgrundlaget om ” topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse.

Ifølge et udspil fra regeringen, som Politiken offentliggør i dag, vil skattelettelserne istedet fokusere på den del af befolkningen, som ikke betaler topskat.

Udspillet skulle ifølge Politiken fokusere på:

• Et ny jobfradrag målrettet de lavestlønnede. Dette svarer helt til regeringsgrundlaget, hvor det hedder: ”Skatten i bunden skal sænkes, så det bedre kan betale sig at være i arbejde. Det er ikke rimeligt, hvis den, der går på arbejde, tjener stort set det samme som den, der bliver hjemme med en overførselsindkomst.”
• En forhøjelse af loftet for beskæftigelsesfradraget hæves til cirka 510.000 kroner, hvilket vil sænke marginalskatten for især faglærte og danskere med en mellemlang uddannelse.
• Skatten på arbejdsgiverbetalt telefon fjernes. Det er det eneste punkt, som give ren lidt større fordel for de højeste indkomster.
• Bundskatten sænkes med under en promille.
• Ekstra pensionsfradrag, som skal gøre det mere attraktivt at spare op til pension for de lavestlønnede.
• Elafgiften nedsættes og den grønne check målrettes i højere grad pensionister.
• Børnetilskuddet begrænses til maksimalt tre børn, og det tredje barn får kun 75 procent af ydelsen.
• Endeligt skal licensen til DR afskaffes, og DR skal i fremtiden finansieres over skatterne. Samtidig beskæres budgettet med 12,5 procent. Det vil helt generelt være en fordel for de husstande, som har en indkomst under gennemsnittet, da de i dag betaler det samme til DR, som husstande med en høj indkomst. til gengæld betyder det, at eksempelvis en højtlønnet direktørs betaling til DR mangedobles.

Meget lav effekt på arbejdsudbuddet

Regeringens store problem er, at udspillet, som det er gengivet til Politiken, giver minimale effekter på arbejdsudbuddet.

Hvis man tager regeringens egne tal fra september måned, så giver jobfradraget til de lavestlønnede – som regeringen foreslog i august – faktisk en negativ effekt på arbejdsudbuddet. Det vil godt nok få 2400 flere ud på arbejdsmarkedet, men samtidig vil den lavere skat få de lavestlønnede til at arbejde mindre svarende til 3900 årsværk. Så samlet ville regeringens forslag til jobfradrag til de lavestlønnede reducere arbejdsudbuddet med 1500 personer.

Forhøjelsen af loftet til beskæftigelsesfradraget har to effekter. Dels sikrer det, at ingen af de lavtlønnede får en højere marginalskat som følge af aftrapningen af jobdraget på grund af forhøjelsen, og dels vil personer med en indkomst mellem 351.200 kroner og 510.000 få en lettelse i marginalskatten. Regeringen har ikke oplyst tal for netop den model, men de tidligere beregninger indikerer, at den samlede arbejdsudbudseffekt er omkring 3700 personer.

Fem millioner for et sæt ekstra hænder

Ingen af de andre initiativer påvirker arbejdsudbuddet væsentligt, og dermed risikerer regeringen af ende med en skattereform, som koster omkring 10 milliarder kroner og kun giver omkring et par tusinde i arbejdsudbudseffekt. Det vil sige, at det kommer til at koste tæt på 5 millioner kroner pr. ekstra person i arbejdsstyrken.

Regeringens store problem er, at der hvor man får mest arbejdsudbud for pengene ved en skattereform er gennem en lempelse af topskatten – og det har Dansk Folkeparti bastant afvist.

Thorning fører massivt i arbejdsudbudseffekt

Det lave arbejdsudbud i regeringens udspil til Dansk Folkeparti understreges af, at Helle Thorning gennem forskellige reformer øgede arbejdsudbuddet med 28.500 personer.

Og værre endnu for Lars Løkke Rasmussen, så har manglen på arbejdskraft ikke været større siden dansk økonomi var decideret overophedet i 2006-2008.