
Nyt klagenævn skal kontrollere erhvervsaktivitet i stat, regioner og kommuner
Regeringen vil oprettet et nyt klagenævn, hvor utilfredse virksomheder kan klage over offentlige erhvervsaktivitet, som de mener er i strid med nye skærpede regler på området.
Udgivet: 07/09/2017
Af Arne Ullum, [email protected]
Utilfredse virksomheder skal i fremtiden kunne klage over unfair konkurrence til et nyoprettet klagenævn.
Det nye klagenævn skal ligge Nævnenes Hus i Viborg og skal ligge under Erhvervsministeriet.
”Der kan være tilfælde, hvor virksomheder oplever urimelig konkurrence fra offentlige aktører, der udøver erhvervsaktivitet. I de tilfælde er der behov for, at den pågældende virksomhed har en let og gennemsigtig adgang til at klage,” skriver regeringen i sit oplæg.
Det skal det nye nævn kontrollere
Regeringen er klar med større bevillinger til de nye nævn, der ifølge regeringens oplæg primært skal kontrollere tre ting:
- Om en given erhvervsaktivitet i stat, kommuner eller regioner er lovlig. For så vidt angår kommunal og regional erhvervsvirksomhed kan myndigheden således påse, om den pågældende aktivitet har hjemmel i ny lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed eller i særlovgivning, såfremt det er fastsat i den relevante lovgivning.
- For det statslige område vil myndigheden kunne påse, om en given indtægtsdækket virksomhed udføres i overensstemmelse med lovhjemlen.
- Om priserne på erhvervsvirksomhed i staten, kommunerne og regioner er fastsat rigtigt, så der er tale om en fair og lige konkurrence.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:17










































