Regeringen forventer, at de danske virksomheder vil bidrage væsentlige mindre til statskassen i 2026 end først antaget. Og det er godt nyt for langt størstedelen af kommunerne.

Ifølge prognosen drejer det sig om næsten 10 mia. kroner mindre i forhold til redegørelsen fra december 2025. Forventningerne til provenuet for 2025 er også nedjusteret, her med ca. 16,5 mia. kroner.

Det lyder selvmodigsigende, men det er altså godt for de fleste, når det går dårligere på bundlinjen i dansk erhvervsliv, end regeringen ellers gik og regnede med.

Årsagen er den måde, kommunerne får del i selskabsskattekronerne. Her får kommunerne 14,24 procent af provenuet, fordelt efter placering af virksomhedens hovedsæde og placeringen af ansatte fordelt efter løntimer.

Selvom tallet nu nedjusteres, er der stadig tale om en stigning i de samlede selskabsskatter i perioden 2021-2027. I 2021 lød provenuet på 90 mia. kr., stigende til 118 milliarder i 2025 ifølge den seneste opgørelse. De ca. 80 tabende kommuner kan altså stadig forvente et tab, men det bliver mindre end først antaget.

Fremgang giver tab for de fleste

For at forstå selskabsskattens indvirkning på kommunernes økonomi, skal man holde tungen lige i munden.

Når ordrebogen bliver tykkere i eksempelvis Novo, så stiger det samlede provenu, og dermed også betalingen til kommunerne. Overstiger provenuet regeringens tidligere skøn, så modregnes kommunerne under et, således indtægter og udgifter følger det aftale niveau fra økonomiaftalen. Omvendt får kommunerne et større tilskud, hvis indtægterne er lavere.

Men da der kun er 50 procents udligning på selskabsskatten, så ender kommuner med indtægter under landsgennemsnittet med at skulle have penge op af lommen når det går bedre for de danske virksomheder end forudset.

Et simpelt regnestykke kunne være:

Hvis danske virksomheder betaler 10 mia. kroner mere end antaget, så får kommunerne 1,4 mia. mere i indtægter. Det er lige godt 237 kroner pr. indbygger i modregning. Dertil kommer de 50 procents udligning, så ca. 118 kroner i tab for de kommuner, der har lave selskabsskatteindtægter. I en simpel og meget isoleret beregning.

Hvis de danske virksomheder betaler 10 mia. mindre end antaget, så peger pilen den anden vej, men altså med fuldt gevinst af de 237 kroner til de fleste, fordelt efter blokken.

Som så meget andet i kommunaløkonomi, går det op og ned over tid. Hvad der er tabt over en årrække, har kunne hentes lidt tilbage over en anden. Samtidig har man fra skiftende regeringers side, gerne ville bibeholde kommunernes incitament til at skabe gode lokale forhold for erhvervslivet.

Problemet de seneste år har været prognoser, der viste meget store skattebetalinger, fra selskaber i meget få kommuner. Specielt inden for medicin, underholdning og energi.

Det har skabt økonomisk usikkerhed i flertallet af økonomiafdelingerne rundt omkring i landet.

For med de store koncentrerede indtægter er det stort set umuligt for størstedelen af kommunerne at opnå en nettogevinst på selskabsskatten. Dog kan nettotabet begrænses. Enten ved stigende skattebetalinger fra virksomheder indenfor kommunegrænsen, eller hvis det samlede provenu på landsplan ender lavere end det oprindelige skøn.

*Da Økonomiministeriet grundet valgudskrivelse kun fungerede som forretningsministerium, udkom der ikke en decideres redegørelse i maj 2026. I stedet udkom “Økonomiske udsigter, maj 2026”. Heri fremgik der ikke konkrete skøn for selskabsskatten. Den nyeste redegørelse, august 2026, beretter dog om en opjustering af selskabsskatteindttægterne ift. netop “Økonomiske udsigter, maj 2026”. Tallet i tabellen er derfor vores skøn, udregnet på baggrunden af skønnet i nyeste redegørelse.