De mange borgmestre, som kræver en ændring af udligningen af kommunernes andel af selskabsskat allerede fra 2027-udligningen, får nu støtte fra mangeårige formand for det særlige Finansieringsudvalg under Indenrigsministeriet.

"Udligningen af selskabsskat er relativt separeret fra resten af systemet. Derfor er det også, på papiret, relativt nemt at lave om på," fastslår Niels Jørgen Mau, projektchef i VIVE til NB-Økonomi om selskabsskatten

Netop de kommunale indtægter fra selskabsskat er formentligt det enkeltområde, som har udvidet de økonomiske skævheder mellem rige og fattige kommuner mest siden udligningsreformen fra 2020 blev vedtaget. Forklaringen er, at danske virksomheder tjener flere penge end nogensinde før, og derfor afleverer historiske store betalinger i selskabsskabsskat.

En atypisk kommunalskat

Som noget ret unikt internationalt set får kommunerne i Danmark en andel af deres lokale virksomheders selskabsskattebetaling - helt præcist 14,24 procent. Pengene bliver fordelt mellem kommunerne ud andelen af lønkroner i de afdelinger, som hjemmehørende i kommunen.

"Det er ikke en typisk kommunalskat, det er det godt nok ikke," siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Hos vores europæiske naboer er det mere undtagelsen end reglen, at kommuner (eller regioner) får direkte del i virksomhedernes overskud. I nogen lande betaler virksomheder afgifter og ejendomsskatter til både kommuner og regioner, men en decideret del af skatteindtægterne fra overskuddet er ikke det almindelige i vores nabolande.

I den forbindelse skal det dog også nævnes, at nogle lande med en lignende kommunestruktur som Danmark, i dag har op til 100 procent udligning på både skatteindtægter og udgiftsbehov. Sådan er det ikke herhjemme, hvor kommunerne ikke får udlignet hele forskellen i både beskatningsgrundlag og udgiftsniveau.

Det er dog mange år siden, at ordningen for alvor har været under luppen, siger VIVE-eksperten.

“Når man ser hvor skævt det har udviklet sig de seneste år, så synes jeg det her område efterhånden påkalder sig en vis interesse. Der er opstået en skævhed i systemet nu. Det er ikke fordi jeg vil slå nogen i oven hovedet, men det er en god ide at få set systemet igennem."

Ikke mere kompliceret end som så

Men selvom kommunerne længe har fået en bid af selskabsskatten, om end i forskellige udgaver og størrelser, så er ordningen ikke mejslet mere i sten, end at den relativt nemt kunne ændres af Christiansborg.

"Vi er ude i tre forskellige love her, men nu skal vi heller ikke gøre det mere kompliceret end det er. Selskabsskatten påvirker bloktilskuddet, men ikke de andre udligningsordninger," fastslår Niels Jørgen Mau.

Her henviser eksperten både til kommunernes andel og udligningsgraden. Begge kan man skrue på, hvis man vil mindske den ulighed, der præger fordelingen i dag.

Kommunernes andel - som i dag er 14,24 procent - er vigtig, fordi den påvirker både den enkelte kommunes indtægt og kommunernes samlede indtægter på selskabsskatten. en særlig finesser er, at kommunernes samlede indtægter fra selskabsskat modregnes i balancetilskuddet og dermed i bloktilskuddet. Des større andelen er, des større modregning. Det samlede facit er derfor, at des større andel kommunerne får, des større ulighed skaber selskabsskatten mellem kommunerne.

Udligningsgraden afgør, hvor stor en effekt det får for den enkelte kommune, at dens indtægt fra selskabsskat enten ligger over eller under landsgennemsnittet. I dag er der en udligning på 50 procent.

Man kunne ifølge Mau mindske, eller helt fjerne, kommunernes andel af skatten. Man kunne også skrue på udligningsgraden, så forskellene mellem kommunerne på den måde blev mindre.

"Rent teknisk, ville det være den letteste løsning. Man kunne hæve udligningsgraden til 75 procent, eller mere. Så ville der stadig være en smule tilbage at kæmpe om for de kommuner, der har store indtægter på området."

Let på papiret

Når Niels Jørgen Mau alligevel tilføjer at det 'på papiret' ville være den letteste løsning, så skal en sådan en ændring selvfølgelig en tur igennem det politiske landskab, og både på Christiansborg og blandt de forskellige kommunegrupper.

De stigende ulighed fra selskabsskat de kommende år har dog nået et niveau, hvor også borgmestre fra de selskabsskattetunge kommuner, er begyndt at påpege de voksende skævheder.

Ifølge Niels Jørgen Mau, så skal Finansieringsudvalget nu have mulighed for at kigge ordningen efter i sømmene. Specielt når det kommer til sammenhængen mellem en kommunes udgifter til erhvervslivet, og de faktiske indtægter fra selskabsskatten. Derfor er det ifølge eksperten vigtigt, at vi får kortlagt de skævheder og incitamenter, eller mangel på samme, der i dag er bygget ind i systemet.