Kommunerne barberer over 10 mia. kroner af gælden

Der har været stort politisk fokus på nedbringelse af kommunernes gæld. Alligevel går det langt fra i samme tempo alle steder i landet. Se tal for din kommune her.

Udgivet: 20/05/2026

Oliver Gantriis

Jounalist

Lív Bentsdóttir Zachariasen

Journalistpraktikant

Del artiklen:

Budskabet fra KL og skiftende regeringer har været meget klart de seneste år:

Kommunernes voksende kasser skulle bruges til at afvikle gæld.

Den passus har, om end i forskellige versioner, fundet vej ind i næsten alle økonomiaftaler siden 2020. Og siden da er den langfristede kommunale gæld da også blevet markant mindre.

Samlet set er den langfristede gæld nedbragt fra 67,4 mia. kr. i 2020 til 55,5 mia. kr. i 2025, når tallene opgøres i 2025-priser. Det svarer til et fald på 11,9 mia. kr.

Målt pr. indbygger er gælden på landsplan faldet fra 11.548 kr. til 9.210 kr. i 2025.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af kommunernes regnskabstal.

Men selv om det altså er lykkedes at få størstedelen af kommunerne til at afdrage mere, end de optager af nye lån, har udviklingen ikke taget trykket af det vokseværk, der lige nu præger kommunekasserne. Likviditeten stiger fortsat, og væksten ser ikke umiddelbart ud til at aftage.

Fik du læst?

Kommunernes likviditet når 100 milliarder kroner inden udligningsreformen

Blandt de kommuner, der har reduceret gælden mest pr. indbygger siden 2020, ligger Furesø og Ishøj helt i toppen, når man ser bort fra de små ø-kommuner, hvor enkelte større lån kan slå meget kraftigt ud pr. indbygger. Furesø skiller sig dog ud historisk, fordi den fortsat bærer eftervirkningerne af Brixtofte-gælden fra begyndelsen af 00’erne.

Derefter følger Egedal, hvor gælden er faldet med 12.374 kr. pr. indbygger, Vallensbæk med et fald på 10.033 kr. og Norddjurs med et fald på 9.187 kr.

I den anden ende er der kommuner, hvor gælden er vokser. Frederikshavn har haft den største stigning siden 2020, hvor den langfristede gæld er vokset med 13.836 kr. pr. indbygger. Stigningen skal ses i lyset af den økonomiske situation omkring Frederikshavn Havn. Kommunen overtog i 2024 havnen, efter at havnens gæld var vokset til omkring 1,7 mia. kr., som kommunen allerede hæftede for. Ifølge Frederikshavn Kommunes egen årsberetning steg kommunens samlede gæld i 2024 først og fremmest på grund af havnen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Store forskelle på gælden

Ser man bort fra ø-kommunerne, Furesø og Frederikshavn, så er det Svendborg, Norddjurs og Silkeborg der topper listen over langfristet gæld.

I den anden ende ligger en lille gruppe kommuner, som enten er gældfri eller stort set gældfri.

Tårnby havde ingen langfristet gæld ved udgangen af 2025. Ishøj havde 5 kr. pr. indbygger, Billund 15 kr. pr. indbygger og Nyborg 41 kr. pr. indbygger. Brøndby lå med 227 kr. pr. indbygger fortsat meget lavt sammenlignet med landsgennemsnittet på 9.210 kr. pr. indbygger. I kortet herunder kan du se, hvor meget langfristet gæld din kommune havde pr. indbygger ved udgangen af 2025.

Opdag NB Økonomis fulde datasæt

Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 20/05/2026 - 13:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]