Når udligningsreformen efter planen træder i kraft i 2029, kan kommunernes samlede likviditet efter kassekreditreglen have rundet 100 mia. kr.

Det viser en fremskrivning, som NB-Økonomi har lavet på baggrund af udviklingen i likviditeten efter kassekreditreglen i kvartalerne fra 2024 til den seneste opgørelse for fjerde kvartal 2025.

Kommunalordfører fra Liberal Alliance, Carl Andersen, mener ikke man kan tage pengene væk fra kommunerne, men udviklingen kan ikke fortsætte:

"De midler kommunerne har modtaget og sparet op er naturligvis deres. De kan ikke klantres for en ulogisk finansiering- og et skævt udligningssystem. I forbindelse med den nye udligningsreform skal vi stoppe overfinansieringen af kommunerne og i højre grad sikre et system som understøtter en nogenlunde ens service til et nogenlunde ens skatteniveau i landets kommuner. Det sikrer en bund under kvaliteten, men med muligheder for at gøre det bedre eller prioritere anderledes lokalt," siger han.

KLs formand, Martin Damm har tidligere overfor NB-Økonomi sagt:

"Jeg tror, det vil være en svær dagsorden at inddrage kassebeholdningerne. Hvis nogle kommuner drives meget effektivt og på den måde har en stigende kassebeholdning, mens andre kommuner måske har gjort det knap så godt og derfor ikke har så stor en beholdning – så ville man jo straffe dem, der har gjort det godt, og belønne dem, der ikke har gjort det godt. Det vil være en svær vej at gå."

Hvis man, som flere eksperter gør, antager at en kommune rundt regnet maksimalt har behov for omkring 4.000 kr. pr. borger i likviditet efter kassekreditreglen, så vil der være 75 mia. kr. i kommunekasserne, som kommunerne ikke kan bruge på meget andet end at investere til yderligere vækst via en investeringsforening eller vækst via almindelig forrentning i banken.

København vil alene, alt andet lige, stå for godt en 1/3 af det beløb.

Siden begyndelsen af 2024 er likviditeten for kommunerne under ét steget med knap tre mia. kr. hvert kvartal i gennemsnit. Hvis den udviklingen fortsætter, vil kommunernes likviditet altså være fordoblet i løbet af 2028.

Kigger man lidt længere tilbage til 2021 var væksten knapt så prangende. Den gennemsnitlige vækst i perioden fra 3. kvartal 2021 og frem til udgangen af 2023 var negativ med godt en mia. kr. hvert kvartal.

At likviditeten vokser kraftigt skyldes i sær, at kommunerne siden udligningsreformen i 2021 samlet set årligt er blevet overfinansieret med 6 til 8 mia. kr.

Vælger man i forbindelse med udligningsreformen i 2029 ikke at fortsætte med den overfinansiering, så vil kassebeholdningerne selvsagt ikke kunne vokse i samme grad.

Træder vi endnu et skridt tilbage og ser på væksten over de seneste 10 år, er kommunernes samlede likviditet næsten fordoblet.

Der er dog store forskelle på, hvor stor væksten har været i de enkelte kommuner.

Mens likviditeten i kommuner som København, Norddjurs og Guldborgsund er steget med over 10.000 kr. pr. indbygger i perioden, har Herlev og Tårnby Kommune oplevet et fald i likviditet på over 3.000 kr. pr. indbygger - med store udsving undervejs i perioden fra 2015 og frem til udgangen af 2025.

Se tallene og udviklingen i likviditeten i hver kommune: