- Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Høje boligpriser sender de unge udenom København

Selvom indbyggertallet for landets hovedstad fortsat vokser, så virker det til, at foden er flyttet fra folketalsspeederen.

Udgivet: 11/03/2026

Oliver Gantriis

Jounalist

Christian Brandt Pedersen

Redaktør

Del artiklen:

København ventes fortsat at vokse de kommende årtier, men tempoet bliver lavere end tidligere forudset. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, som peger på, at hovedstaden vil vokse fra 671.672 indbyggere i 2026 til 765.168 i 2060, svarende til en stigning på omkring 93.000 personer.

Samtidig blev væksten i 2025 markant lavere end ventet. Kommunen voksede med 4.549 borgere sidste år, mens prognosen et år tidligere havde lagt op til en stigning på 7.476. Ifølge kommunen skyldes afvigelsen især større fraflytning til andre kommuner og lavere indvandring og tilflytning end forudsat.

Flere flytter fra byen

I 2025 havde København også et nettotab af borgere som følge af flytninger. I alt flyttede 41.722 personer til kommunen, mens 48.156 flyttede fra. Det giver en nettoudflytning på 6.434 personer.

Året før var nettoudflytningen lavere. I 2024 var forskellen mellem til- og fraflyttere −3.839 personer.

En central forklaring er de høje boligpriser, som presser især unge væk fra hovedstaden. En pressemeddelelse, som kommunen har sendt ud samtidig med prognosen, fremhæver, at tilflytningen blandt unge har ligget lavere de seneste fire år, og at omkring 4.000 færre unge årligt flytter til København end i årene før COVID-19.

Boligpriser presser unge væk

Samtidig er andelen af 18-29-årige tilflyttere fra andre kommuner, der flytter ind i ejer- eller andelsbolig, faldet med omkring 25 pct. over det seneste årti, mens priserne på ejerlejligheder i København næsten er tredoblet siden 2010.

”Det kræver efterhånden en meget høj løn at bo i København, og det bekymrer mig virkelig, når de unge ikke har råd til at flytte til byen længere. Vi skal have bygget nye og flere boliger. Ellers ender København som en rigmandsghetto. Det gælder alle boligtyper, og så skal vi altså også have bygget flere midlertidige studieboliger, så flere unge igen kan flytte til byen”, siger overborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Flere ældre i hovedstaden

Prognosen viser også et tydeligt skifte i befolkningssammensætningen. Frem mod 2060 ventes især flere ældre borgere, mens væksten blandt unge bliver svagere. Antallet af 80+-årige ventes eksempelvis at stige fra ca. 17.500 i 2026 til næsten 46.000 i 2060.

For kommunen peger tallene direkte ind i boligpolitikken. I pressemeddelelsen vurderes det, at der vil være behov for omkring 70.000 nye boliger frem mod 2060 for at kunne rumme den forventede vækst. Selve prognosen angiver et demografisk behov på cirka 64.000 boliger frem mod 2060, mens kommuneplanens udlagte arealer fortsat vurderes at kunne dække behovet.

Fik du læst?

Forfaldet – København på randen af kollaps

Fik du læst?

Genrejsningen – Da København fandt sin storhed

Sidst opdateret: 11/03/2026 - 14:45

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]