
Beslutningerne i sundhedsrådene skal træffes af dem, der har det politiske ansvar – ikke embedsmænd og fagfolk, understreger Per Okkels, ambassadør for sundhedsrådene. - Foto: Thomas Lekfeldt/Thomaslekfeldt/Ritzau Scanpix
Advarsel: Sundhedsrådene må ikke drukne i embedsværk
Selv om kommuner kæmper for at få kommunale embedsmænd med i sundhedsrådene, pointerer Per Okkels, ambassadør for sundhedsrådene, at det er afgørende, sundhedsrådene bliver politisk styret og ikke administrativt, for at de bliver en succes.
Udgivet: 18/02/2026
Sundhedsrådene bliver afgørende for, om sundhedsreformen lykkes. Men de må ikke udvikle sig til endnu et embedsmandsforum.
Sådan advarer Per Okkels, ambassadør for sundhedsrådene og tidligere departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hans indspark kommer efter debat om kommunale embedsmænds adgang til sundhedsrådene.
"Politikerne skal sætte retningen. Så længe vi har en offentlig sektor, der næsten fuldt ud er finansieret af skattekroner, skal der være legitimitet i forhold til, hvad vi bruger pengene til," siger Per Okkels, som i næste uge holder oplæg på KL's Sundhedskonference om blandt andet samarbejdet mellem kommuner og regioner.
Han fremhæver, at flere af de største ændringer på sundhedsområdet – som kræftpakkerne og behandlingsrettighederne – er kommet fra politiske beslutninger.
Spørgsmålet om embedsmændenes rolle har allerede været genstand for debat i flere sundhedsråd. Med regionernes flertal er der forskellige fortolkninger af, hvor bred adgangen bør være. Flere kommunale repræsentanter har peget på, at det kan få betydning for beslutningsgrundlaget.
Skal være et politisk rum
For Per Okkels er det helt afgørende, at sundhedsrådene bliver et reelt politisk rum og ikke et mødeforum, som er domineret af embedsmænd.
"Det skal ikke være et rum, hvor der sidder rigtig mange embedsmænd og faglige personer. Beslutningerne skal træffes af dem, der har det politiske ansvar."
Han understreger, at embedsmænd og faglige eksperter naturligvis skal bidrage med viden og forberedelse. Men, siger Per Okkels: "de skal ikke fylde selve beslutningsrummet. Omvendt er det ikke nyt, at politikere får oplæg og rådgivning fra administrationen. Sådan er det allerede i kommunalbestyrelser og regionsråd i dag."
En anden afgørende forudsætning for sundhedsrådenes succes er, at der skabes reel ligeværdighed mellem de politiske repræsentanter fra kommuner og regioner, siger Per Okkels:
"Man kommer to forskellige steder fra. Det handler dybest set om at skabe et fælles ejerskab for retningen."
Reformen tager år – ikke måneder
Frem mod 1. januar 2027 skal en række opgaver helt eller delvist overgå fra kommunerne til regionerne. Det gælder dele af ældreområdet og sundhedsområdet.
"Det er borgere, patienter, medarbejdere, lokaler med videre, vi taler om. Det er ikke bare papirer, der flyttes. Det er en stor opgave for både kommuner og regioner – det trækker tænder ud," siger Per Okkels.
Samtidig skal sundhedsrådene hurtigt få styr på strukturer og beslutningsgange: Hvem gør hvad? Hvad prioriteres først? Hvordan sikres et fælles beslutningsgrundlag? etc.
Ifølge Per Okkels er det vigtigt at have realistiske forventninger.
"Det her er ikke en reform, der bliver gennemført på 14 dage. Det tager år at implementere så store ændringer. Vi taler generelt om at udvikle sundhedstilbuddene i et geografisk området, hvor over en million mennesker på sigt kan få et andet tilbud end i dag," siger han.
Målet er ifølge ambassadøren klart: mere nærhed, bedre sammenhæng og mindre ulighed.
"Sundhedsrådene skal være den motor, der driver den udvikling. Men det kræver, at politikerne sætter retningen og tager ansvaret."
Sidst opdateret: 07/06/2026 - 12:42
Temaer: Sundhedsråd










































