Udgifterne til førtidspensioner til personer fra MENAPT-lande er steget fra 4 milliarder årligt i 2011 til 6,8 milliarder kroner i 2025.

Det fremgår af et ministersvar fra beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek til Danmarksdemokraternes Charlotte Munch Pasler.

Hendes partikollega Peter Skaarup spurgte allerede i oktober 2025 til udviklingen i antallet af personer i gruppen, fremgår det af et andet ministersvar.

Der er dog et helt centralt forbehold.

Når tallene fra de to svar sammenholdes, slås det fast, at det hverken er blevet dyrere per borger eller at gruppen er vokset sammenlignet med den øvrige befolkning.

I tabellerne nedenfor fremgår udviklingen i antal personer, andel og udgifter siden 2011. Det kan aflæses, at på trods af milliardstigningen i udgifterne, er det hverken blevet dyrere per borger og andelen er heller ikke vokset.

Faktisk er der sket et lille fald i udgifterne. Det kostede omtrent 210.282 kroner årligt i 2011 per borger fra et MENAPT-land på førtidspension. Den udgift er i 2025 faldet marginalt til 206.869 kroner årligt per borger.

MENAPT-landene udgør lande i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.

Tallene er opgjort i faste priser, altså omregnet til 2026-priser, og opgørelsen er lavet uden tilbageløb, hvilket vil sige, at der ikke er taget højde for de penge, der vender tilbage i statskassen enten direkte eller indirekte via skatter, afgifter eller lignende, fremgår det.

Forespørgslen fra Charlotte Munch Pasler kommer i kølvandet på, at regeringen lavede en aftale om at genåbne 5000 sager om førtidspension, hvor der af partier blev lagt et særligt fokus på borgere fra ikke-vestlige lande.

Aftalen fra december handler helt konkret om, at omkring 5000 førtidspensionister skal have genåbnet deres sag for at vurdere, om de har fået tilkendt førtidspensionen retmæssigt, hvor det særligt drejer sig om indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er bosat i et udsat alment boligområde. Aftalen blev indgået mellem regeringen og aftalepartierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Kritik af aftalen

Aftalen har fået kritik fra flere sider. Kommunerne får en stor bureaukratisk opgave med at genåbne sagerne, mens aktører er bekymrede for retssikkerheden.

Blandt andre er Jacob Arendt Nielsen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden, bekymret, da der er alvorlige udfordringer i aftalen, sagde han i en kommentar, da aftalen blev indgået.

"Jeg kan være lidt bekymret for, om man bryder med retssikkerheden, for ifølge lovgivningen må man kun genoptage sager, hvor der er mistanke om fejl eller ved tilsyn med kommunernes praksis," siger han.

Da aftalen udvælger førtidspensionister ud fra, om de bor i et belastet område, kan det princip overskrides, frygter han.

Det har NB-Beskæftigelse beskrevet i artiklerne nedenfor.