Der følger en økonomisk milliardinvestering på 4,4 milliarder med i de nye sundhedsråd som en såkaldt investeringsmotor til nære indsatser. Dog bør man have større fokus på helheden, mener professor i sundhedsøkonomi ved VIVE Jakob Kjellberg.

Han påpeger, at investeringen blot udgør en mindre del af den samlede økonomi i rådene. Mens han anerkender, at der bliver investeret i sundhedsområdet som led i sundhedsreformen, mener han ikke, at beløbet er nok til at forandre området.

"Hvis du kigger isoleret på det, er det ikke det beløb, der revolutionerer vores sundhedsvæsen i sig selv," siger han.

Investering frem mod 2030

Sundhedsrådene har samlet set fået 4,4 milliarder kroner til at udvikle det nære sundhedsvæsen. Det har de fået som et led i den økonomiske ramme for sundhedsreformen, hvor der i alt investeres 6,4 milliarder frem mod 2030.

Jakob Kjellberg påpeger, at et gennemsnitligt sundhedsråd varetager opgaver til 8,9 milliarder, og altså har en meget mere omfattende opgave end at investere pengene til det nære sundhedsvæsen.

"Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man tæller, og hvor man laver snittene, hvad økonomien samlet set er. Så tingene er langt mere komplicerede og dynamiske end bare at tage udgangspunkt i de 4,4 milliarder," understreger han.

"Det er da et pænt løft, men det er en mærkelig afgrænset måde at udmønte det på. For når man kigger på sundhedsrådene i deres helhed, så råder de jo over meget mere end det," tilføjer Jakob Kjellberg.

Har en fælles interesse

Konstellationen med sundhedsrådene flytter blandt andet opgaver fra kommunerne til regionerne, og derfor er økonomien også skruet sammen sådan, at pengene skal derhen, hvor opgaverne ender.

Tiden må vise, hvordan kommuner og regioner samarbejder om det, hvor regionerne i sidste ende har mere bestemmelse end kommunerne.

"Sundhedsrådene er på mange måder en lidt sjov konstellation. For der er et fælles ansvar, men alligevel ikke helt, da nogle sidder for bordenden. Der er en helt masse omkring, hvordan dynamikkerne udvikler sig mellem kommunerne og regionen i sundhedsrådene," siger han.

Om Jakob Kjellberg mener, at modellen er den mest hensigtsmæssige for økonomien på sundhedsområdet, spørger han hypotetisk:

"Hvad er alternativet?"

Han understreger, at det er den model, man politisk er nået i mål med at få sat i værk, og at der må være en fælles interesse i at nå i mål.

"Der er jo en væsentlig, fælles interesse mellem regionerne og kommunerne i at få det her til at fungere," siger han.

Han mener, at der har været et stort fokus de seneste 15-20 år, hvor der er blevet fokuseret i høj grad på det sekundære sundhedsvæsen, altså hospitalerne.

"Det har sådan set været rigtig godt på mange parametre. Men det har bare gjort, at vi har et sundhedsvæsen, som står alt for meget på ét ben. Og nu er det jo en opgave om at få en bedre balance i vores sundhedsvæsen," siger han og afslutter:

"Vi skal jo fremtidssikre vores sundhedsvæsen. Og det sker ved, at vi skal have et sundhedsvæsen, der har en bedre balance mellem det primære og det sekundære sundhedsvæsen."

NB-Kommune har skrevet en række artikler om, hvordan politikerne kommer i gang med samarbejdet i de nye sundhedsråd, hvor de skal samarbejde på tværs. Læs dem nedenfor.