Fra venstre: Fanø-borgmester Frank Jensen (RV), Samsø-borgmester Marcel Meijer (S) og Ærø-borgmester Peter Hansted (S).

Fra venstre: Fanø-borgmester Frank Jensen (RV), Samsø-borgmester Marcel Meijer (S) og Ærø-borgmester Peter Hansted (S). - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix, Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Ø-borgmestre revser regeringens plan for almene boliger

Regeringens boligudspil for alment byggeri er langtfra nok til at dække de ekstra høje omkostninger hos ø-kommunerne, påpeger tre borgmestre.

Udgivet: 05/11/2025

Frederik Gjersen Hansen

Journalist

Del artiklen:

Der kan ikke blive bygget mange flere almene boliger i landets ø-kommuner med regeringens nye boligudspil.

For mens storbyerne har mulighed for at hæve anlægsrammen med op til 20 procent, er det kun tilladt for kommuner i provinsen at hæve rammen med én procent.

På Ærø er tiltaget langtfra nok til at afhjælpe de udgifter ekstra udgifter håndværkere og byggematerialer, der skal sejles øen, fortæller borgmester Peter Hansted (S).

“Det er ikke nok til, at vi kan komme til at bygge," siger han.

Byggeri står stille

Ærø-borgmesteren fremhæver, at kommunen har været nødsaget til at droppe byggeriet af en række almene seniorboliger. Samtidig er der heller ikke nok boliger til de børnefamilier, der vil slå sig ned på øen, siger han.

"Det er rigtig skidt. Og det er skidt i forhold til tilflytningen til øen," siger Peter Hansted.

På Samsø har kommunen droppet et byggeri af 20 almene boliger, fordi de stigende omkostninger til byggeri gør det umuligt at holde sig under den tilladte ramme. Og den situation vil ikke ændre sig med den nye ramme, vurderer borgmester Marcel Meijer (S).

"Vores omkostninger er steget med omtrent 20 procent, mens rammen er hævet med en procent. Det forhold er jo skævt," siger han.

Fik du læst?

Kommunerne skal have flere almene boliger - Kun hver 8. bolig er bygget i dette årtusinde

Forundret over minister

I august blev de ekstra høje byggeomkostninger bragt op af ø-borgmestrene på et møde med minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V).

Her blev det aftalt, at borgmestrenes bekymringer skulle tages med i regeringens boligplaner, fortæller Frank Jensen, borgmester på Fanø.

"Vi har de samme udfordringer med byggepriser som København og Aarhus. Så derfor undrer det mig, at den problemstilling ikke er kommet med i udspillet," siger han.

Vi forsøger, at få en kommentar fra minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin.

Fik du læst?

Udspil vil afhjælpe storbyers boligproblemer - men ikke for folk på kontanthjælp

Sidst opdateret: 05/11/2025 - 12:45

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]